Der er nogle ting som er på samme måde som i Danmark, men så sandelig også nogle ting, som er anderledes. F.eks. har børnehaven jeg er i en skemalagt dag, som man ikke ser i Danmark. Det kan jeg til tider have lidt svært ved – at de skal sidde på deres stol og blive undervist. Men de trives og det er jo det vigtigste… Det som præger min baggrund i arbejdet er nok også og kigge på relationerne imellem børn og i det hele taget det sociale samspil, hvor man her i Argentina ligger stor vægt på læring – og når jeg skriver læring er det ord, tal, regne og skrive.
Mit helt klart største problem/dilemma har været sproget – hvordan kan man være anerkendende uden at kunne sproget, og kan man overhovedet det??? Jeg har fået bekræftet at selvom man ikke lige kan sproget, kan man ved at være respektfuld og i godt humør skabe gode relationer til både børn, men også unge med sociale vanskeligheder. Et smil gør meget…
Et spørgsmål som jo selvfølgelig vil komme, når man har været i udlandet er: På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? Og når man får lige netop det spørgsmål tænker man, hvordan skal jeg overhovedet kunne sætte ord på alt dette… At komme ud fra Danmarks grænser er sundt – at se busserne ikke kører til tiden, at der er masser af mennesker, som lever på gaden, at der ikke altid lige er varm vand, korruption og fattigdom samt en masse andre ting… men kort sagt at alt ikke lige kører på skinner, som det er tilfældet i Danmark. Det har sat en masse tanker i gang og sat sine spor… Jeg har derudover også været så heldig at være sammen med verdens sødeste og flinke mennesker, så jeg håber, at det har smittet lidt af på mig. Men derudover tror jeg der er en masse ting, som også ville skinne igennem i mit fremtidige arbejde og måden at gribe ting an på. Det her har simpelthen været en uforglemmelig oplevelse for livet!!!
fredag den 5. december 2008
tirsdag den 18. november 2008
Om kulturen
Colegio don Bosco er ikke beregnet for nogle specielle folkegrupper, men er åben for alle. Religionen for institutionen er romersk katolsk (som størstedelen af befolkningen er), men hvis man har en anden tro er det ikke en forhindring for at kunne gå på CDB. Da man har Don Bosco som sit store forbillede i alt hvad man foretager sig på institutionen, betyder det også at alle rummes, og at der skal være plads til alle. Ideologien bag Don Bosco var jo at han tog alle de børn ind som ingen andre ville have, som blot levede et liv på gaden. Det smitter også godt af i hverdagen, men dog ikke at det er meget fattige familier, som er i institutionen, da det jo er en betalingsinstitution. Ideologien kan for alvor ses i den anden skole/institution Colegio don Bosco har i den meget fattige del af byen – men det er en helt andet historie.
Højtider og fester er det i store doser hernede – de har en dag for alt. Der er børnenes dag, familiens dag, børnehavelærens dag, traditionens dag mm. Og ja listen er lang. De formår virkelig at feste og stabler mange ting på benene hver evige eneste gang. Sidste mandag var det traditionens dag, hvor børnene som i flot tøj og så var vi i den ene gymnastiksal, hvor nærmest alle forældre også var mødt op. Så blev der danset og sunget og spist kager og drukket den uundværlige drik i Argentina – Mate. Alle disse fester og højtider bliver bakket 100 % op af forældrene og den danske opbakning fra forældrene i institutionerne i Danmark blegner i den grad, når man oplever hverdagen her i Argentina. I det hele taget betyder forældrene meget for institutionen – de tager f.eks. skiftevis med på alverdens ture, og forældrene er blandt andet også i gang med at forberede et teater for børnene til afslutningsfesten – så på den kant kunne vi lære meget i Danmark efter min mening.
Med hensyn til kulturen skinner det igennem det er en skole af Don Bosco, som jeg allerede har skrevet. Der er kun 4 ansat i Børnehaven, hvor jeg er, og jeg vil kalde det en flad ledelsesstruktur, hvor de ansatte har meget at skulle have sagt. Dog skinner de overordnet love og regler igennem, som staten har udstukket. Med det mener jeg på måden man underviser, og hvad man underviser i – dette kan jeg konkludere efter at have stiftet bekendtskab med flere institutioner.
Højtider og fester er det i store doser hernede – de har en dag for alt. Der er børnenes dag, familiens dag, børnehavelærens dag, traditionens dag mm. Og ja listen er lang. De formår virkelig at feste og stabler mange ting på benene hver evige eneste gang. Sidste mandag var det traditionens dag, hvor børnene som i flot tøj og så var vi i den ene gymnastiksal, hvor nærmest alle forældre også var mødt op. Så blev der danset og sunget og spist kager og drukket den uundværlige drik i Argentina – Mate. Alle disse fester og højtider bliver bakket 100 % op af forældrene og den danske opbakning fra forældrene i institutionerne i Danmark blegner i den grad, når man oplever hverdagen her i Argentina. I det hele taget betyder forældrene meget for institutionen – de tager f.eks. skiftevis med på alverdens ture, og forældrene er blandt andet også i gang med at forberede et teater for børnene til afslutningsfesten – så på den kant kunne vi lære meget i Danmark efter min mening.
Med hensyn til kulturen skinner det igennem det er en skole af Don Bosco, som jeg allerede har skrevet. Der er kun 4 ansat i Børnehaven, hvor jeg er, og jeg vil kalde det en flad ledelsesstruktur, hvor de ansatte har meget at skulle have sagt. Dog skinner de overordnet love og regler igennem, som staten har udstukket. Med det mener jeg på måden man underviser, og hvad man underviser i – dette kan jeg konkludere efter at have stiftet bekendtskab med flere institutioner.
onsdag den 22. oktober 2008
Ny udfordring i Argentina
Jeg har været så heldig, at min chef Cecilias mand, Fernando, arbejder på en anden skole, som også hedder Colegio don Bosco, men i den meget fattige del af byen. Det er huse, som er lavet af alverdens ting, som kan hjælpe med at isolere fra kulde og regn.
Jeg har været med derude nogle gange i de forgangne uger, hvor jeg er med i en klasse med drenge fra 15-17 års alderen, som bliver undervist i elektricitet. De skulle så gerne lære det og forhåbentlig få en fremtid inden for det istedet for på
gaden. Derudover er der også en klasse/køkken, hvor eleverne lærer at lave chokolade, da det er et stort hit i Bariloche....
Jeg har været med derude nogle gange i de forgangne uger, hvor jeg er med i en klasse med drenge fra 15-17 års alderen, som bliver undervist i elektricitet. De skulle så gerne lære det og forhåbentlig få en fremtid inden for det istedet for på
gaden. Derudover er der også en klasse/køkken, hvor eleverne lærer at lave chokolade, da det er et stort hit i Bariloche....
Beskrivelse af min hverdag
Jeg vil her prøve at beskrive, hvordan en typisk dag ser ud for mig her i Bariloche i Argentina.
Jeg står op lidt over 7.00 og gør mig klar inden jeg skal på arbejde. Det er i en børnehave (Virgin Ninã), som ligger i det fattige kvarter her i byen, hvor jeg hjælper til. Vi starter gerne med en samling, hvor vi hejser flaget og synger. Derefter starter dagen med forskellige aktiviteter – og der er tryk på. Det er en lille stue, hvor der er 15 børn i alderen 3-4 år. Mange af børnene kommer fra familier med vold eller stoffer og måske enlige unge mødre. Børnene er generelt meget grænsesøgende og man er mere eller mindre hele tiden i en konflikt – nogle af børnene ved ikke bedre end at slå, sparke eller nive, hvis ikke tingene går deres vej. Og nogle af disse ting er bevidste handlinger. Så der er godt tryk på, mens jeg er her. Jeg prøver at give dem alle min opmærksomhed, men de kæmper og nærmest slås om den, så det er ikke altid lige let.
Over middag tager jeg hjem og spiser frokost og tager så på arbejde på min praktikplads. Det er en helt anden hverdag, som møder en her. Børnene er mønstrebørn, som ikke kunne finde på at slå med klodser eller kopper, som det er tilfældet i den anden børnehave. Her er det også på et andet fagligt niveau, men det er ikke noget at sige til, da der kun er to ansatte i den anden børnehave som er uddannet ud af måske 12-14 ansatte. Omkring kl. 18.30 er jeg så hjemme og laver lidt mad og forbereder mig til næste punkt på dagsorden.
Kl. 20.15 underviser jeg sammen med min kæreste en gruppe mennesker i dansk – så det går der også en del tid med – det er ikke et let sprog…
Det er dog ikke alle dage at vi underviser i dansk eller arbejder på Virgin Ninã....
Jeg står op lidt over 7.00 og gør mig klar inden jeg skal på arbejde. Det er i en børnehave (Virgin Ninã), som ligger i det fattige kvarter her i byen, hvor jeg hjælper til. Vi starter gerne med en samling, hvor vi hejser flaget og synger. Derefter starter dagen med forskellige aktiviteter – og der er tryk på. Det er en lille stue, hvor der er 15 børn i alderen 3-4 år. Mange af børnene kommer fra familier med vold eller stoffer og måske enlige unge mødre. Børnene er generelt meget grænsesøgende og man er mere eller mindre hele tiden i en konflikt – nogle af børnene ved ikke bedre end at slå, sparke eller nive, hvis ikke tingene går deres vej. Og nogle af disse ting er bevidste handlinger. Så der er godt tryk på, mens jeg er her. Jeg prøver at give dem alle min opmærksomhed, men de kæmper og nærmest slås om den, så det er ikke altid lige let.
Over middag tager jeg hjem og spiser frokost og tager så på arbejde på min praktikplads. Det er en helt anden hverdag, som møder en her. Børnene er mønstrebørn, som ikke kunne finde på at slå med klodser eller kopper, som det er tilfældet i den anden børnehave. Her er det også på et andet fagligt niveau, men det er ikke noget at sige til, da der kun er to ansatte i den anden børnehave som er uddannet ud af måske 12-14 ansatte. Omkring kl. 18.30 er jeg så hjemme og laver lidt mad og forbereder mig til næste punkt på dagsorden.
Kl. 20.15 underviser jeg sammen med min kæreste en gruppe mennesker i dansk – så det går der også en del tid med – det er ikke et let sprog…
Det er dog ikke alle dage at vi underviser i dansk eller arbejder på Virgin Ninã....
Institutionens pædagogik
Der er ansat i alt 4 personer i Nivel Inicial på Colegio don Bosco. Nivel Inicial betyder egentlig begynder niveau, og er en blanding af vores børnehave, børnehaveklasse og 1. klasse. Men i dette afsnit skal jeg beskrive lidt om institutionens pædagogik. De fire ansatte er alle Maestra Jardinera, hvilket vil sige, at de har en 3½-årig uddannelse bag sig. Den giver adgang til at arbejde med børn fra 45 dage (som nogle børn er, når de starter i vuggestue) og op til 6 år. Når man fortæller, at uddannelsen i Danmark indbefatter, at man kan arbejde med brugere med sociale vanskeligheder eller andet, sammenligner de det med en anden uddannelse, som hedder psicopadagogo.
De ansatte i børnehaven og i hele landet er indbefattet af en slags læreplan udstedt fra staten, men derudover arbejder de ansatte på Colegio don Bosco på et højt fagligt niveau, hvor de er gode til at inkludere børnene.
De arbejder ud fra, at de går sammen med børnene, og de lærer noget af børnene, og børnene lærer af dem. Derudover er de af den tro, at hver eneste barn er et unikt individ og CDB prøver at forberede dem til livet. De arbejder meget ud fra, hvad der står i biblen, og er generelt religiøs anlagt, da det kommer til udtryk hver eneste dag i form af bordbøn mm.
Der er specielt lagt vægt på læring i form af skoleting. Det indbefatter blandt andet stavning, skrivning, matematik og engelsk. Men derudover bliver der arbejdet meget med respekten for det andet individ og generelt gode personlige værdier.
Det som nok har gjort størst indtryk på mig er, at det er enormt struktureret, hvor børnene altså modtager undervisning store dele af dagen, hvor de sidder på en stol og lytter. Men også hvor gode personalet er til at se hver enkelt barn og få dem til at føle sig værdifuld i hverdagen.
Beskrivelse af en dag:
Inden vi åbner mødes vi ansatte gerne lidt før for lige er forberede nogle ting og gøre børnehaven klar til at modtage børn. Så kommer børnene glade og frejdige og leger cirka i et kvarter til alle børn er kommet. Så bliver der ringet med en klokke, og vi mødes alle sammen i fællesrummet i en stor rundkreds, hvor vi hejser flaget og synger en sang. Derefter bliver der spurgt om der er nogle, som har fødselsdag eller kender nogle, som har fødselsdag. Derefter om nogle har tabt nogle tænder siden sidst!!
Så går de to grupper i hver deres klasseværelse og starter med at sidde i en rundkreds og så er ordet ellers frit. Børnene fortæller alle mulige ting – blandt andet om de så en fra børnehaven i går eller andet. Derefter starter undervisningen. Der er dog også indlagt tid til at lege med enten legetøj eller ting fra børnehaven. Kl. 17.00 bliver der bedt en lille bordbøn af børnene, hvor de takker for enten småkagerne eller måske sender en hilsen til deres hund, som er i himlen nu. Så bliver der drukket te og spist småkager inden forældrene henter børnene.
De ansatte i børnehaven og i hele landet er indbefattet af en slags læreplan udstedt fra staten, men derudover arbejder de ansatte på Colegio don Bosco på et højt fagligt niveau, hvor de er gode til at inkludere børnene.
De arbejder ud fra, at de går sammen med børnene, og de lærer noget af børnene, og børnene lærer af dem. Derudover er de af den tro, at hver eneste barn er et unikt individ og CDB prøver at forberede dem til livet. De arbejder meget ud fra, hvad der står i biblen, og er generelt religiøs anlagt, da det kommer til udtryk hver eneste dag i form af bordbøn mm.
Der er specielt lagt vægt på læring i form af skoleting. Det indbefatter blandt andet stavning, skrivning, matematik og engelsk. Men derudover bliver der arbejdet meget med respekten for det andet individ og generelt gode personlige værdier.
Det som nok har gjort størst indtryk på mig er, at det er enormt struktureret, hvor børnene altså modtager undervisning store dele af dagen, hvor de sidder på en stol og lytter. Men også hvor gode personalet er til at se hver enkelt barn og få dem til at føle sig værdifuld i hverdagen.
Beskrivelse af en dag:
Inden vi åbner mødes vi ansatte gerne lidt før for lige er forberede nogle ting og gøre børnehaven klar til at modtage børn. Så kommer børnene glade og frejdige og leger cirka i et kvarter til alle børn er kommet. Så bliver der ringet med en klokke, og vi mødes alle sammen i fællesrummet i en stor rundkreds, hvor vi hejser flaget og synger en sang. Derefter bliver der spurgt om der er nogle, som har fødselsdag eller kender nogle, som har fødselsdag. Derefter om nogle har tabt nogle tænder siden sidst!!
Så går de to grupper i hver deres klasseværelse og starter med at sidde i en rundkreds og så er ordet ellers frit. Børnene fortæller alle mulige ting – blandt andet om de så en fra børnehaven i går eller andet. Derefter starter undervisningen. Der er dog også indlagt tid til at lege med enten legetøj eller ting fra børnehaven. Kl. 17.00 bliver der bedt en lille bordbøn af børnene, hvor de takker for enten småkagerne eller måske sender en hilsen til deres hund, som er i himlen nu. Så bliver der drukket te og spist småkager inden forældrene henter børnene.
onsdag den 24. september 2008
Ny børnehave og nye udfordringer
Da mit praktiksted desværre kun har åben i små 25 timer om ugen, har jeg nu igennem min chef (Cecilia) fundet et andet sted, hvor jeg kan hjælpe til nogle dage om ugen. Hun fortalte mig om stedet og skulle en dag ud og aflevere hendes søns aflagte tøj, hvor jeg tog med. Børnehaven/vuggestuen ligger omkring 13 blokke fra hvor vi bor og er et mere fattigt kvarter. Dermed er det også en helt anden brugergruppe, som befinder sig i denne institution. Børnene kommer blandt andet fra hjem med druk og vold eller enlige forsørgende mødre – dette kan tydelig mærkes i hverdagen. Jeg er på stue 3, hvor børnene er 3-4 år og der er godt gang i den. Mange af børnene ved ikke bedre end, hvis de ikke forstår eller får deres vilje – ja så kan man da lige så godt lige give det andet barn et gok i nødden med en kop, eller hvad man nu lige har mellem fingrene. Så her er der virkelig tale om en gruppe, som i den grad har brug for voksne til at hjælpe og guide dem.
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
lørdag den 20. september 2008
Forgudet i Argentina
Overskriften kan måske være lidt misvisende – og dog. For når jeg skriver forgudet i Argentina, mener jeg det faktisk. Hvordan skal man som pædagogstuderende fra Danmark kunne modtage den store ære det nu engang er, at folk på den anden side af jordkloden hungrer så meget efter ens viden og ekspertise?? Det har jeg ikke lige frem været vant til på samme måde i de institutioner, jeg har været i i Danmark. Men lad mig nu lige forklare, hvordan det er hernede i Bariloche – en by i det vestlige Argentina.
Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.
Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.
torsdag den 18. september 2008
Mine mål for perioden
Jeg vil her beskrive mine mål for hele perioden i Colegio don Bosco. Målene er sat med øje for, at de kan blive revideret undervejs, hvis f.eks. at målene er nået før afslutningen af perioden eller jeg sammen med min vejleder kan se, at det ikke er muligt at nå dem.
• Udvikle mig personligt/fagligt under opholdet i Colegio don Bosco.
• Indgå aktivt i personalegruppen.
• Være åben og nysgerrig.
• Være spørgende og kritisk til pædagogikken der bliver ført, samt min egen.
• Tilegne mig viden om pædagogikken, som Colegio don Bosco arbejder ud fra.
• Skabe en god relation til kollegaer, børn og forældre.
• Engagere mig i det daglige arbejde.
• Afprøve ideer i praksis opstået ud fra den pågældende praksis.
• Komme med handleforslag til pædagogiske problemstillinger og derefter evaluere.
• Prøve at forstå den hverdag, som børnene, mine kollegaer og forældrene lever i – altså samfundet.
• Derudover vil jeg tilegne mig viden om læring – og dette med udgangspunkt i noget af Hans Henrik Knopps arbejde.
For at jeg kan nå mine mål, mener jeg blandt andet, at jeg skal tilegne mig viden om katolisme, da religionen betyder meget i dette samfund/land.
Udover dette er det også vigtigt at have for øje, at denne institution er en blanding mellem en børnehave, børnehaveklasse og 1. Klasse i Danmark, da der er meget fokus på læring med f.eks. tal og bogstaver.
• Udvikle mig personligt/fagligt under opholdet i Colegio don Bosco.
• Indgå aktivt i personalegruppen.
• Være åben og nysgerrig.
• Være spørgende og kritisk til pædagogikken der bliver ført, samt min egen.
• Tilegne mig viden om pædagogikken, som Colegio don Bosco arbejder ud fra.
• Skabe en god relation til kollegaer, børn og forældre.
• Engagere mig i det daglige arbejde.
• Afprøve ideer i praksis opstået ud fra den pågældende praksis.
• Komme med handleforslag til pædagogiske problemstillinger og derefter evaluere.
• Prøve at forstå den hverdag, som børnene, mine kollegaer og forældrene lever i – altså samfundet.
• Derudover vil jeg tilegne mig viden om læring – og dette med udgangspunkt i noget af Hans Henrik Knopps arbejde.
For at jeg kan nå mine mål, mener jeg blandt andet, at jeg skal tilegne mig viden om katolisme, da religionen betyder meget i dette samfund/land.
Udover dette er det også vigtigt at have for øje, at denne institution er en blanding mellem en børnehave, børnehaveklasse og 1. Klasse i Danmark, da der er meget fokus på læring med f.eks. tal og bogstaver.
torsdag den 11. september 2008
Specielle dage
Jeg har her i denne nyhed valgt at samle alle datoer (helligdage mm.), som indtil nu har haft betydning for mit arbejde pa skolen. Jeg vil her lobende folge op med nye datoer.
10. august "Dia del Niño" - dagen som vi har derhjemme for mor og far, men her i Argentina, har de ogsa en dag for bornene.
16. august "Don Boscos dod" - hjernen bag disse skoler dode tilbage i 1888, men det er ikke for lang tid siden til at man ikke kan fejre ham. Cirkus og slikposer var der til bornene.
17. august "San Martins dod" - en helt i Argentina, som i tidernes morgen kaempede for specielt de fattige i bade Peru, Chile og Argentina.
5. september "Fiesta de Promociones" - denne fabelagtige fest var ikke for bornene i bornehaven, hvor jeg arbejder, men derimod for de store studerende pa seminariet. I 25 ar har Don Bosco inviteret alle byens skoler til en stor skonhedskonkurrence, hvor der dette forar deltog 14 piger fra byens skoler. De blev praesenteret som en anden amerikansk film og var inde 3 gange i forskelligt toj. Den mest sympatiske prinsesse blev karet, 2. prinsesse, 1. prinsesse og dronning.
11. september "Dia del Maestro" - dagen i dag er en fridag for alle laerer - inkl. mig. Den 10. september om aften var vi ude at spise middag (Asado, som er grillmad). Billedet ovenfor er fra den aften.
søndag den 31. august 2008
Forbrugssamfund vs. fattigdom
Jeg har valgt at lave min egen beskrivelse af institutionen, da jeg synes der mangler nogle ting i beskrivelsen vi har faet udleveret fra skolen - der er det faglige beskrevet, men hvad med det menneskelige, og alt det jeg har oplevet den sidste maned? Ved godt at det ville fylde meget, hvis jeg skulle proppe det ind under en overskrift :-) Men man oplever bare sa mange ting, som gor indtryk pa en.
Den forste maned har jeg gang pa gang provet at beskrive, hvad min uddannelse er - og det er faktisk ikke sa let, da det slet ikke, er det samme her i landet. Men det der uden tvivl har fyldt mest, er maden jeg er blevet taget i mod pa - man skulle simpelthen ikke tro, at der er sa mange sode, hjaelpsomme mennesker samlet pa et sted, men det er altsa tilfaeldet her i Bariloche pa Colegio don Bosco.
Nar man besoger steder som dette, bliver man rigtig opmaerksom pa, hvilket et forbrugssamfund vi lever i derhjemme - i hvert fald mange af os. Er der noget, som er gaet i stykker - kober man noget nyt, her i min bornehave leger bornene med gamle slidte spil, slidte papror, simple flade treakloder, som de banker sammen med olkapsler - og ved du hvad? De elsker det... Det er en helt anden verden hernede - det er fantastisk at se born tage til takke med simple slidte ting - det skal ikke vaere Bratz eller noget andet.... Det er altsa en oplevelse!!! Og her i centrum er det endda de mere rige foraeldre, som har deres born.
Noget andet jeg har oplevet den sidste maned er to foraeldremoder - hvor vi sad omkring 35 voksne rundt pa bornenes sma stole i et klassevaerelse i en stor rundkreds uden borde (det ma vaere guf for dig Lars R. :-) ). Jeg har vaeret med til personalemode med 40 voksne mennesker, som sidder og deler af deres kager og ikke midst den lokale drik her i Argentina, Mate, som er en te, man drikker af en lille kop med et specielt sugeror. Sa gar koppen ellers bare rundt om bordet :-) Og det smager altsa ikke sa godt.
Vi har fejret San Martin, som er en helt, som betyder meget for argentinerne. Det blev fejret med en stor fest og opvisning af born fra bornehave op til cirka 13 ar. Derudover har vi fejret Don Boscos fodselsdag, Dia del Ninos (bornenes dag) og alt muligt andet.
En anden ting som der forst rigtig gik op for mig, da jeg var til foraeldremode, var at det er en katolsk skole/institution. Jeg vidste det godt inden jeg tog herned, men man kan ikke forberede sig pa alt. Hver eftermiddag, nar man drikker te og spiser smakager med bornene, kan de sige en lille bon eller sende en tanke til personer/dyr.... men til foraeldremodet sad vi bare 35 voksne og sagde lige som trosbekendelsen i kor. Det er bare lidt noget andet, nar man sidder der med bornene - der virker det meget naturligt... eller hvordan man nu skal forklare det. Jeg fik i hvert fald et lille chok til foraeldremodet.
Sa noget helt andet er, at som du jo nok kan se pa billederne.. Sa lober bade born og voksne rundt i et slags forklaede - grunden til det ved de ikke rigtigt, men vi skal have et mode, hvor jeg skal have forklaringen. Det gor de bare, som de nu siger - det har de ikke taenkt pa.
Min chef har ogsa spurgt om jeg vil hjaelpe med at observere pa nogle born og komme med handleforslag dertil. Det lyder rigtig spaendende.
Mange hilsner
Casper
P.s Husk at se diasshowet, sa du kan se alle de fantastiske born, jeg er sammen med hver dag.
Den forste maned har jeg gang pa gang provet at beskrive, hvad min uddannelse er - og det er faktisk ikke sa let, da det slet ikke, er det samme her i landet. Men det der uden tvivl har fyldt mest, er maden jeg er blevet taget i mod pa - man skulle simpelthen ikke tro, at der er sa mange sode, hjaelpsomme mennesker samlet pa et sted, men det er altsa tilfaeldet her i Bariloche pa Colegio don Bosco.
Nar man besoger steder som dette, bliver man rigtig opmaerksom pa, hvilket et forbrugssamfund vi lever i derhjemme - i hvert fald mange af os. Er der noget, som er gaet i stykker - kober man noget nyt, her i min bornehave leger bornene med gamle slidte spil, slidte papror, simple flade treakloder, som de banker sammen med olkapsler - og ved du hvad? De elsker det... Det er en helt anden verden hernede - det er fantastisk at se born tage til takke med simple slidte ting - det skal ikke vaere Bratz eller noget andet.... Det er altsa en oplevelse!!! Og her i centrum er det endda de mere rige foraeldre, som har deres born.
Noget andet jeg har oplevet den sidste maned er to foraeldremoder - hvor vi sad omkring 35 voksne rundt pa bornenes sma stole i et klassevaerelse i en stor rundkreds uden borde (det ma vaere guf for dig Lars R. :-) ). Jeg har vaeret med til personalemode med 40 voksne mennesker, som sidder og deler af deres kager og ikke midst den lokale drik her i Argentina, Mate, som er en te, man drikker af en lille kop med et specielt sugeror. Sa gar koppen ellers bare rundt om bordet :-) Og det smager altsa ikke sa godt.
Vi har fejret San Martin, som er en helt, som betyder meget for argentinerne. Det blev fejret med en stor fest og opvisning af born fra bornehave op til cirka 13 ar. Derudover har vi fejret Don Boscos fodselsdag, Dia del Ninos (bornenes dag) og alt muligt andet.
En anden ting som der forst rigtig gik op for mig, da jeg var til foraeldremode, var at det er en katolsk skole/institution. Jeg vidste det godt inden jeg tog herned, men man kan ikke forberede sig pa alt. Hver eftermiddag, nar man drikker te og spiser smakager med bornene, kan de sige en lille bon eller sende en tanke til personer/dyr.... men til foraeldremodet sad vi bare 35 voksne og sagde lige som trosbekendelsen i kor. Det er bare lidt noget andet, nar man sidder der med bornene - der virker det meget naturligt... eller hvordan man nu skal forklare det. Jeg fik i hvert fald et lille chok til foraeldremodet.
Sa noget helt andet er, at som du jo nok kan se pa billederne.. Sa lober bade born og voksne rundt i et slags forklaede - grunden til det ved de ikke rigtigt, men vi skal have et mode, hvor jeg skal have forklaringen. Det gor de bare, som de nu siger - det har de ikke taenkt pa.
Min chef har ogsa spurgt om jeg vil hjaelpe med at observere pa nogle born og komme med handleforslag dertil. Det lyder rigtig spaendende.
Mange hilsner
Casper
P.s Husk at se diasshowet, sa du kan se alle de fantastiske born, jeg er sammen med hver dag.
lørdag den 30. august 2008
Beskrivelse af institutionen
Som tidligere skrevet er jeg i bornehaven, som har i alt fire ansatte. En laerer til hver klasse (med 30 born i hver) en leder, som ogsa underviser i religion.
og til sidst en hjaelper, som ogsa er laerer, men er pa et kontor og laver alle de praktiske ting og er stand, in hvis der er en laerer syg eller de f.eks. skal pa toilettet. Sa tager hun over i klassen. Bornehaven har aben ca. 5 timer om dagen om eftermiddagen og bestar af folgende rum:
1 faelles rum
1 kontor
1 praktisk kontor med papir mm.
2 klassevaerelser, navnet pa stuerne er "Los Gatos" - Kattene og "Los Patos" - Aenderne.
1 lokale med spil, mus, marsvin, hammer og som, kokken og udklaedning.
Der er ingen have, ingen legeplads eller noget. Nar det er godt vejr gar vi nogle gange ned i skolegarden til de store born.
Bornehaven modtager penge fra staten, men er samtidig ogsa en institution, som fungerer via foraeldrebetaling. I bornehaven koster det 130 pesos pr maned (200 kr.), og i skolen er det 160 pesos (240 kr.). Men hvordan kan det nu vaere, nar Don Boscos ide var at arbejde med fattige born? For de her born (familier) er ikke fattige - altsa i forhold til andre hernede. Disse ekstra penge gar til at vedligeholde bygningerne og gar til ekstra laerer, som er tilknyttet i bornehaven og alle mindre klasser. Derudover er det ogsa brugerbetaling til boger, smakager, som de spiser hver eftermiddag, og diverse turer.
Men udover denne skole har man abnet en skole i den fattige del af byen, hvor man hjaelper born med trange kar til at laere at lave chokolade og undervise dem i el. Men det er en anden historie...
Nu tilbage til bornehaven, hvor jeg er i praktik.... Der er stor tilslutning til denne institution, da den er billig i forhold til andre skoler, men ogsa god. F.eks. er der lige nu 118 born pa venteliste til at komme ind i bornehaven, men der kan kun vaere 60....
Jeg har lagt en masse billeder ind i diasshowet, hvor jeg ogsa beskriver lidt, hvad man kan se pa billedet.
fredag den 8. august 2008
Opskrift pa beskrivelse praktikopholdet
Vi har fra University College SJ faet udstukket nogle retningslinier, som vi skal folge for at beskrive faglige elementer, som jeg allerede har beskrevet her pa siden. Men jeg vil med det folgende beskrive praecis, hvad det omhandler.
A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet)
- Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er…
- Den største faglige udfordring tror jeg bliver…
- Den største personlige udfordring tror jeg bliver…
- Min største bekymring er…
- Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er…
- Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok…
- Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket…
B: Institutionsbeskrivelse (Efter 4 uger)
Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning:
- Hvordan ser den ud? Hvor ligger den? Giv læseren en beskrivelse suppler med billeder.
- Hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen?
- Hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål).
- Er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra?
- Er der forældrebetaling/brugerbetaling?
- Normering
C: Beskriv dine mål (Efter 6 uger)
- Hvad ønsker du at opnå med din praktik? Hvilke mål har du sat dig? Hvilken viden vil du få brug for, for at nå dine mål?
- Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?
D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger)
- Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?
- Hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville bliver varetaget af pædagoger i Danmark?
- (Hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet?)
- Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?
- Er den styret af en ”læseplan” eller andre forordninger?
- Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?
- Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?
- Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?
- Hvordan ser en typisk dag- uge ud?
E: Indlæg i bloggen (efter 12 uger)
Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
F: Om kulturen (efter 16 uger)
- Hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper – og har det nogle betydning)?
- Hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)
- Hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det?
- Hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv?
- Hvilken institutionskultur er der på stedet? Er der diskussioner/refleksioner? Er der stærk styring fra ledelse? Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejse)
Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet?
- Fx ud fra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i?
- Hvad har du lært om dig selv?
- På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig?
- Hvorledes reagerer du i fremmede forhold?
- Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig?
- Andet?
H: Afrunding af din blog (Efter hjemkomsten)
Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem, samt et venligt farvel til dine læsere.
Tak til Mette Nymann, som har skrevet alt dette ind pa hendes blog - jeg sender en venlig tanke til Afrika :-)
A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet)
- Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er…
- Den største faglige udfordring tror jeg bliver…
- Den største personlige udfordring tror jeg bliver…
- Min største bekymring er…
- Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er…
- Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok…
- Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket…
B: Institutionsbeskrivelse (Efter 4 uger)
Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning:
- Hvordan ser den ud? Hvor ligger den? Giv læseren en beskrivelse suppler med billeder.
- Hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen?
- Hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål).
- Er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra?
- Er der forældrebetaling/brugerbetaling?
- Normering
C: Beskriv dine mål (Efter 6 uger)
- Hvad ønsker du at opnå med din praktik? Hvilke mål har du sat dig? Hvilken viden vil du få brug for, for at nå dine mål?
- Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?
D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger)
- Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?
- Hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville bliver varetaget af pædagoger i Danmark?
- (Hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet?)
- Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?
- Er den styret af en ”læseplan” eller andre forordninger?
- Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?
- Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?
- Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?
- Hvordan ser en typisk dag- uge ud?
E: Indlæg i bloggen (efter 12 uger)
Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
F: Om kulturen (efter 16 uger)
- Hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper – og har det nogle betydning)?
- Hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)
- Hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det?
- Hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv?
- Hvilken institutionskultur er der på stedet? Er der diskussioner/refleksioner? Er der stærk styring fra ledelse? Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejse)
Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet?
- Fx ud fra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i?
- Hvad har du lært om dig selv?
- På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig?
- Hvorledes reagerer du i fremmede forhold?
- Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig?
- Andet?
H: Afrunding af din blog (Efter hjemkomsten)
Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem, samt et venligt farvel til dine læsere.
Tak til Mette Nymann, som har skrevet alt dette ind pa hendes blog - jeg sender en venlig tanke til Afrika :-)
torsdag den 31. juli 2008
Spaendende diskussion...
I gaar havde jeg en interessant dialog/diskussion med en ven, vi har faet her i Bariloche. Vi var hjemme ved hende og spise frokost og snakkede om, hvordan systemet/regeringen hjaelper de fattige folk. Folk som har gjort et stort indtryk pa mig, da vi baade har vaeret i La Boca (der hvor man siger, at de fattige bor), men ogsa alle de born, som man moder pa gaden - gadeborn. Vi har blandt andet set en dreng, som sad mellem papkasser for at holde varmen (jeg tog faktisk et billede af ham, men det er vaek sammen med de to tasker, som blev stjaelet fra os i Buenos Aires) en lille pige, som maske ikke var sa lille end da, da hun sad med en lille baby og tiggede penge. Men altsa disse oplevelser gor et stort indtryk pa mig. Naa nu tilbage til diskussionen. Hun sagde, at det var deres egen skyld at de var hvor de var - man ligger som man selv har redt, da hun mente at regeringen tilbod dem et hus og alt muligt - for de pa den made kunne komme vaek fra gaden - her snakker vi altsa om hele familier, som bor paa gaden. Uden helt at vide hvad regeringen i Argentina helt praecis gor for disse mennesker, var jeg nu ikke sen til at sige, at jeg ikke delte den mening. Jeg mener nemlig ikke, at man kan sige, at folk selv er skyld i, at de er, hvor de er - det er for let at gore og dermed skubbe ansvaret fra sig. Det er jo blandt netop vores opgave som paedagoger at hjaelpe disse folk - give dem nogle kompetencer til at handtere hverdagens begivenheder. Man hjaelper maske ikke disse folk ved blot at give dem penge - maske penge til flere stoffer eller andet - nej der hvor man maske kan hjaelpe dem er ved at stotte og vejlede dem. Sa ved jeg ogsa godt at det kan vaere svaert at hjaelpe folk, som ikke selv vil hjaelpes... Men man skal ikke give op.
Hmm bare nogle tanker jeg havde her nogle dage inden, jeg skal starte pa mit arbejde. Jeg glaeder mig rigtig meget, men er ogsaa meget spaendt. Jeg snakker nemlig ikke flydende spansk endnu - langt fra, men maske er born de bedste at laere det af. Sa det skal nu nok ga det hele :-) Jeg er i hvert fald klar og glaeder mig.
Hmm bare nogle tanker jeg havde her nogle dage inden, jeg skal starte pa mit arbejde. Jeg glaeder mig rigtig meget, men er ogsaa meget spaendt. Jeg snakker nemlig ikke flydende spansk endnu - langt fra, men maske er born de bedste at laere det af. Sa det skal nu nok ga det hele :-) Jeg er i hvert fald klar og glaeder mig.
lørdag den 26. juli 2008
Folg mig her...
Det er nu ikke fordi, at jeg ikke oplever noget, at der ikke staar nye ting her pa bloggen, men fordi at vi primaert bruger den anden blog, som vi har lavet.
Det er www.louiseogcasper.blogspot.com
Der kan du folge vores rejse rundt i Argnetina, hvor vi nu er kommet til Bariloche.
Mange hilsner
Casper
Det er www.louiseogcasper.blogspot.com
Der kan du folge vores rejse rundt i Argnetina, hvor vi nu er kommet til Bariloche.
Mange hilsner
Casper
lørdag den 5. juli 2008
La Boca - Maradonas fødeby
Vi er stadig i Buenos Aires, og de sidste 4 dage har vi brugt på at lære spansk! Men der har dog også været tid til at opleve Buenos Aires. Igår stod vi tidligt op for at lave lektier, hvorefter vi tog af sted for at købe færgebilletter til Uruguay (vi har nemlig besluttet at tage til Colonia og Montevideo i nogle dage). Da billetterne var købt, tog vi til La Boca, som er en fattig bydel i BA (Buenos Aires), dette er dog svært at se på den farverige hovedgade hvor alle turisterne kommer. Men udenfor dette område, hvor man bliver frarådet at komme som turist pga. stor risiko for overfald, hersker fattigdommen. We have been there :0) Men det er en anden historie, som i må vente med.
Vi startede med at besøge La Bocas stolthed, La Bombonera, det fodboldstadion, hvor Boca Juniors hører til. Her startede Diego Maradonas karriere. Vi så det fascinerende museum, men prikken over I'et var den guidede tur rundt på La Bombonera, hvor vi bl.a. var i spillernes omklædningsrum og nede på selve banen. Bagefter tog vi ned på det lokale marked i de kulørte gader, hvor der bliver solgt alt lige fra malerier, tøj, røgelse og alt muligt andet håndværk. Vores besøg sluttede med en kop varm cacao (her er det nemlig koldt!) på en cafe. Her var der live musik og tango! Derefter drog vi afsted til vores sidste timer med spansk undervisning.
Vi startede med at besøge La Bocas stolthed, La Bombonera, det fodboldstadion, hvor Boca Juniors hører til. Her startede Diego Maradonas karriere. Vi så det fascinerende museum, men prikken over I'et var den guidede tur rundt på La Bombonera, hvor vi bl.a. var i spillernes omklædningsrum og nede på selve banen. Bagefter tog vi ned på det lokale marked i de kulørte gader, hvor der bliver solgt alt lige fra malerier, tøj, røgelse og alt muligt andet håndværk. Vores besøg sluttede med en kop varm cacao (her er det nemlig koldt!) på en cafe. Her var der live musik og tango! Derefter drog vi afsted til vores sidste timer med spansk undervisning.
mandag den 30. juni 2008
Ligheden mellem fodbold i Danmark og i Argentina er...
... en græsplæne, 22 mand, en bold og en dommer… og så kan jeg vist ikke komme på mere!
Vi havde bestilt billetter til en guidede tur ud for at se fodbold, men på vores hostel havde de glemt at lave reservationen, så der kom ikke nogen bus og hentede os. Vi besluttede derfor at tage af sted på egen hånd. Da vi ankom til det kæmpe faldefærdige stadion hørte vi, at det var umuligt at få billetter. Men på mystisk vis lykkedes det at komme (vist ikke helt lovligt!) ind på stadion. Det hele gik lidt hurtigt og var en lidt mærkelig oplevelse. Men vigtigst af alt… vi kom ind og så fodbold, og det var en fantastisk oplevelse! 
Og så til ulighederne mellem de to lande, når man ser fodbold:
95 % af tilskuerne var klædt i klubfarver... Alle levede sig ind i kampen og sang med og svingede med trøjer og flag. Rundt om banen var der omkring 100 - 150 kampklædte betjente + adskillige rundt omkring på stadion. Mellem betjentene og tilskuerne var der yderligere en voldgrav, som gik nogle meter ned og derudover havde de også lige valgt at beklæde muren på den anden side af voldgraven med pigtråd. Så stadionet lignede en ting mellem et gammelt dansk stadion og Auschwitz.
Men ord er fattige for at beskrive det vi oplevede og derfor kan i se et videoklip fra kampen. I skal klikke på nedenstående link:
Her er så selve målet: http://www.youtube.com/watch?v=uUu1fyiBkyc
søndag den 29. juni 2008
Ankommet og leger turist
Så er vi ankommet til Buenos Aires, som er en kæmpe by, hvor der bor omkring 11 millioner. Vi har efterhånden vænnet os til tidsforskellen, som er på 5 timer. Dagene er gået med at gå dele af Buenos Aires tynd, spise gode bøffer, har været til tango-show, marked og andre spændende ting.
Vi skal i dag ud og se fodbold, hvor Racing skal spille den sidste og afgørende kamp for at undgå nedrykning - det glæder jeg mig meget til, men er også spændt på at se hvor "vildt" det er.
Vi har allerede nu oplevet en masse ting, som har bidt sig fast;
Der er utrolig mange fattige i Buenos Aires, som bygger deres hjem af pap, plader og andet der kan isolere. Vi så blandt andet 4 mennesker som delte en madras, mens en anden hjemløs havde en kæmpe byld i hovedet. Her i byen er det også hele familier, som lever et liv på gaden...
Hvorfor stopper bilerne ikke, når der er grøn/hvid mand i fodgængeroverfeltet - det skal man lige vænne sig til og være opmærksom på, når man er i trafikken. Og netop trafikken er enorm - der er blandt andet verdens bredeste gade med ialt 16 kørebaner :-)
Det var alt for nu...
Mange hilsner
Casper
Vi skal i dag ud og se fodbold, hvor Racing skal spille den sidste og afgørende kamp for at undgå nedrykning - det glæder jeg mig meget til, men er også spændt på at se hvor "vildt" det er.
Vi har allerede nu oplevet en masse ting, som har bidt sig fast;
Der er utrolig mange fattige i Buenos Aires, som bygger deres hjem af pap, plader og andet der kan isolere. Vi så blandt andet 4 mennesker som delte en madras, mens en anden hjemløs havde en kæmpe byld i hovedet. Her i byen er det også hele familier, som lever et liv på gaden...
Hvorfor stopper bilerne ikke, når der er grøn/hvid mand i fodgængeroverfeltet - det skal man lige vænne sig til og være opmærksom på, når man er i trafikken. Og netop trafikken er enorm - der er blandt andet verdens bredeste gade med ialt 16 kørebaner :-)
Det var alt for nu...
Mange hilsner
Casper
onsdag den 25. juni 2008
1. Mine overvejelser inden afrejse
Jeg vil prøve at komme med nogle af de overvejelser, som jeg har her dagen inden turen går til Buenos Aires inden turen går videre rundt i Argentina (se evt. Rejsen rundt i Argentina).
Jeg håber, at jeg kommer hjem med en masse ting fra min udenlandspraktik herunder; læring om hvordan de arbejder med børn i Argentina kontra Danmark, erfaring med en udenlandsk institution, som jeg kan bruge i fremtiden (evt. til at starte min egen institution op i udlandet), erfaring med en helt anden kultur, udviklling af min egen personlighed osv.
Med hensyn til den største faglige/personlige udfordring jeg får, tænker jeg på, hvor meget mit manglende sprog betyder (har taget spansk på aftenskole, men kan ikke meget mere end: dos cerveza por farvor :-) ahh det passer vist ikke helt, men groft sagt). For hvis ikke jeg kan udtrykke mig på spansk, så har jeg da en gevaldig udfordring - både personligt og fagligt. En anden ting er at jeg ikke ved om de i Argentina er bekendt med, at børn ikke har godt af fysisk afstraffelse - gør de mon det? Så kommer jeg i hvert fald i lidt af et dilemma. Det er jo nok også samtidig min største bekymring - jeg glæder mig bare så meget og er sikker på, at jeg vil kunne bearbejde nogle af de svære ting sammen med min kæreste Louise, som også er med på hele turen. Så jeg bekymrer mig faktisk ikke lige nu om noget - jeg glæder mig bare.
Noget af det jeg også tror bliver en udfordring er, at være dansk i udlandet. Ikke så meget det at få en hverdag til at fungere, men mere livet i institutionen, hvor de jo formentlig vil gøre ting, som er helt anderledes end vi gør i Danmark...
Det jeg kommer til at savne mest i Danmark er uden tvivl min familie - jeg har før holdt jul og nytår i udlandet uden noget familie og det var bestemt ikke sjovt - og det bliver det nok heller ikke i år. Men så er det jo godt at jeg denne gang har Louise med.
Jeg håber, at jeg kommer hjem med en masse ting fra min udenlandspraktik herunder; læring om hvordan de arbejder med børn i Argentina kontra Danmark, erfaring med en udenlandsk institution, som jeg kan bruge i fremtiden (evt. til at starte min egen institution op i udlandet), erfaring med en helt anden kultur, udviklling af min egen personlighed osv.
Med hensyn til den største faglige/personlige udfordring jeg får, tænker jeg på, hvor meget mit manglende sprog betyder (har taget spansk på aftenskole, men kan ikke meget mere end: dos cerveza por farvor :-) ahh det passer vist ikke helt, men groft sagt). For hvis ikke jeg kan udtrykke mig på spansk, så har jeg da en gevaldig udfordring - både personligt og fagligt. En anden ting er at jeg ikke ved om de i Argentina er bekendt med, at børn ikke har godt af fysisk afstraffelse - gør de mon det? Så kommer jeg i hvert fald i lidt af et dilemma. Det er jo nok også samtidig min største bekymring - jeg glæder mig bare så meget og er sikker på, at jeg vil kunne bearbejde nogle af de svære ting sammen med min kæreste Louise, som også er med på hele turen. Så jeg bekymrer mig faktisk ikke lige nu om noget - jeg glæder mig bare.
Noget af det jeg også tror bliver en udfordring er, at være dansk i udlandet. Ikke så meget det at få en hverdag til at fungere, men mere livet i institutionen, hvor de jo formentlig vil gøre ting, som er helt anderledes end vi gør i Danmark...
Det jeg kommer til at savne mest i Danmark er uden tvivl min familie - jeg har før holdt jul og nytår i udlandet uden noget familie og det var bestemt ikke sjovt - og det bliver det nok heller ikke i år. Men så er det jo godt at jeg denne gang har Louise med.
Introduktion til faglige elementer
Jeg ville under dette punkt beskrive forskellige faglige elementer, som er udstukket fra skolens side. Jeg vil her kort præcisere, hvad der kommer til at stå under afsnittet "Faglige elementer".
- Mine overvejelser inden afrejse
- Institutionsbeskrivelse
- Beskrivelse af mine mål
- Institutionens pædagogik
- En hverdagsbeskrivelse fra Bariloche, Argentina
- Om kulturen
- Inden hjemrejse
- Farvel og tak
Dette er kort skitseret, hvad der kommer til at stå under dette afsnit. Har du spørgsmål eller kommentar til noget, er du velkommen til at skrive til mig.
Mange hilsner
Casper Hauge, 05J på CVU Sjælland, Roskilde Pædagogseminarium.
torsdag den 12. juni 2008
Rejsen rundt i Argentina
Jeg skal i min udenlandspraktik til Argentina, hvor jeg sammen med min kæreste Louise rejser til i slutningen af juni. Jeg vil nedenfor beskrive, i korte træk, hvad vi gerne vil opleve i de ialt 7 måneder vi er i landet.
I Buenos Aires vil vi starte med et crash sprogkursus for at få genopfrisket de enkelte spanske gloser vi lærte i vinterens løb. Derudover vil vi vandre byen tynd for at opleve de forskellige bydele, stemningen og atmosfæren.
Buenos Aires: Første stop er Buenos Aires, hvor vi efter 22 timer på farten lander d. 27. juni om formiddagen. Vi har reserveret et værelse til de første 3 dage på et hostel ved navn "Garden House" (http://www.gardenhouseba.com.ar/index_eng.php).
I Buenos Aires vil vi starte med et crash sprogkursus for at få genopfrisket de enkelte spanske gloser vi lærte i vinterens løb. Derudover vil vi vandre byen tynd for at opleve de forskellige bydele, stemningen og atmosfæren.
Peninsula valdes: Fra Buenos Aires tager vi videre langs kysten mod syd til Península Valdés, der er et af Sydamerikas fineste havdyrs reservater. Her håber vi bl.a. på at komme til at se pingviner, søelefanter, spækhuggere og hvaler.
Parque nacional los glaciares: Næste stop er nu det store gletcher-reservat, der ligger på sydspidsen af Argentina. Vi ved endnu ikke så meget om reservatet og hvilke mulighedder der er, men regner med en storslået naturoplevelse.
Bariloche: Vi er nu havnet i Bariloche, hvor Casper skal arbejde 4 ½ måned på "Colegio Don Bosco". Vi ankommer til byen 2 uger før Casper starter sin praktik. De 2 uger vil vi bruge på at lære byen at kende, og til at finde et sted at bo de 4 ½ måned, vi skal tilbringe i byen. Sidst men ikke mindst håber vi, at der er faldet nok sne, til at vi kan komme ud at stå på ski.
Da vi kommer lige til hovedsæsonnen har vi reserveret et værelse til de 2 første uger på hostel "Antiguo Solar" (http://www.antiguosolar.com/).
Da vi kommer lige til hovedsæsonnen har vi reserveret et værelse til de 2 første uger på hostel "Antiguo Solar" (http://www.antiguosolar.com/).
Mod nord: Efter opholdet i Bariloche er det nu tid til at drage nord på, hvor vi vil rejse rundt de sidste 6 uger. Her har vi endnu ikke helt præcist planlagt rejseruten, men vi vil bl.a. gerne opleve byen Mendoza, der er kendt for sin vin, en tur til Chile samt se Iguazu vandfaldende både fra den argentinske og den brasilianske side. Til slut ender vi i Buenos Aires, hvor vi igen rejser hjemad d. 26. januar.
Abonner på:
Opslag (Atom)
