tirsdag den 18. november 2008

Om kulturen

Colegio don Bosco er ikke beregnet for nogle specielle folkegrupper, men er åben for alle. Religionen for institutionen er romersk katolsk (som størstedelen af befolkningen er), men hvis man har en anden tro er det ikke en forhindring for at kunne gå på CDB. Da man har Don Bosco som sit store forbillede i alt hvad man foretager sig på institutionen, betyder det også at alle rummes, og at der skal være plads til alle. Ideologien bag Don Bosco var jo at han tog alle de børn ind som ingen andre ville have, som blot levede et liv på gaden. Det smitter også godt af i hverdagen, men dog ikke at det er meget fattige familier, som er i institutionen, da det jo er en betalingsinstitution. Ideologien kan for alvor ses i den anden skole/institution Colegio don Bosco har i den meget fattige del af byen – men det er en helt andet historie.

Højtider og fester er det i store doser hernede – de har en dag for alt. Der er børnenes dag, familiens dag, børnehavelærens dag, traditionens dag mm. Og ja listen er lang. De formår virkelig at feste og stabler mange ting på benene hver evige eneste gang. Sidste mandag var det traditionens dag, hvor børnene som i flot tøj og så var vi i den ene gymnastiksal, hvor nærmest alle forældre også var mødt op. Så blev der danset og sunget og spist kager og drukket den uundværlige drik i Argentina – Mate. Alle disse fester og højtider bliver bakket 100 % op af forældrene og den danske opbakning fra forældrene i institutionerne i Danmark blegner i den grad, når man oplever hverdagen her i Argentina. I det hele taget betyder forældrene meget for institutionen – de tager f.eks. skiftevis med på alverdens ture, og forældrene er blandt andet også i gang med at forberede et teater for børnene til afslutningsfesten – så på den kant kunne vi lære meget i Danmark efter min mening.


Med hensyn til kulturen skinner det igennem det er en skole af Don Bosco, som jeg allerede har skrevet. Der er kun 4 ansat i Børnehaven, hvor jeg er, og jeg vil kalde det en flad ledelsesstruktur, hvor de ansatte har meget at skulle have sagt. Dog skinner de overordnet love og regler igennem, som staten har udstukket. Med det mener jeg på måden man underviser, og hvad man underviser i – dette kan jeg konkludere efter at have stiftet bekendtskab med flere institutioner.