Jeg har været så heldig, at min chef Cecilias mand, Fernando, arbejder på en anden skole, som også hedder Colegio don Bosco, men i den meget fattige del af byen. Det er huse, som er lavet af alverdens ting, som kan hjælpe med at isolere fra kulde og regn.
Jeg har været med derude nogle gange i de forgangne uger, hvor jeg er med i en klasse med drenge fra 15-17 års alderen, som bliver undervist i elektricitet. De skulle så gerne lære det og forhåbentlig få en fremtid inden for det istedet for på
gaden. Derudover er der også en klasse/køkken, hvor eleverne lærer at lave chokolade, da det er et stort hit i Bariloche....
Viser opslag med etiketten Bloggen uden faglige elementer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bloggen uden faglige elementer. Vis alle opslag
onsdag den 22. oktober 2008
onsdag den 24. september 2008
Ny børnehave og nye udfordringer
Da mit praktiksted desværre kun har åben i små 25 timer om ugen, har jeg nu igennem min chef (Cecilia) fundet et andet sted, hvor jeg kan hjælpe til nogle dage om ugen. Hun fortalte mig om stedet og skulle en dag ud og aflevere hendes søns aflagte tøj, hvor jeg tog med. Børnehaven/vuggestuen ligger omkring 13 blokke fra hvor vi bor og er et mere fattigt kvarter. Dermed er det også en helt anden brugergruppe, som befinder sig i denne institution. Børnene kommer blandt andet fra hjem med druk og vold eller enlige forsørgende mødre – dette kan tydelig mærkes i hverdagen. Jeg er på stue 3, hvor børnene er 3-4 år og der er godt gang i den. Mange af børnene ved ikke bedre end, hvis de ikke forstår eller får deres vilje – ja så kan man da lige så godt lige give det andet barn et gok i nødden med en kop, eller hvad man nu lige har mellem fingrene. Så her er der virkelig tale om en gruppe, som i den grad har brug for voksne til at hjælpe og guide dem.
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
lørdag den 20. september 2008
Forgudet i Argentina
Overskriften kan måske være lidt misvisende – og dog. For når jeg skriver forgudet i Argentina, mener jeg det faktisk. Hvordan skal man som pædagogstuderende fra Danmark kunne modtage den store ære det nu engang er, at folk på den anden side af jordkloden hungrer så meget efter ens viden og ekspertise?? Det har jeg ikke lige frem været vant til på samme måde i de institutioner, jeg har været i i Danmark. Men lad mig nu lige forklare, hvordan det er hernede i Bariloche – en by i det vestlige Argentina.
Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.
Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.
torsdag den 11. september 2008
Specielle dage
Jeg har her i denne nyhed valgt at samle alle datoer (helligdage mm.), som indtil nu har haft betydning for mit arbejde pa skolen. Jeg vil her lobende folge op med nye datoer.
10. august "Dia del Niño" - dagen som vi har derhjemme for mor og far, men her i Argentina, har de ogsa en dag for bornene.
16. august "Don Boscos dod" - hjernen bag disse skoler dode tilbage i 1888, men det er ikke for lang tid siden til at man ikke kan fejre ham. Cirkus og slikposer var der til bornene.
17. august "San Martins dod" - en helt i Argentina, som i tidernes morgen kaempede for specielt de fattige i bade Peru, Chile og Argentina.
5. september "Fiesta de Promociones" - denne fabelagtige fest var ikke for bornene i bornehaven, hvor jeg arbejder, men derimod for de store studerende pa seminariet. I 25 ar har Don Bosco inviteret alle byens skoler til en stor skonhedskonkurrence, hvor der dette forar deltog 14 piger fra byens skoler. De blev praesenteret som en anden amerikansk film og var inde 3 gange i forskelligt toj. Den mest sympatiske prinsesse blev karet, 2. prinsesse, 1. prinsesse og dronning.
11. september "Dia del Maestro" - dagen i dag er en fridag for alle laerer - inkl. mig. Den 10. september om aften var vi ude at spise middag (Asado, som er grillmad). Billedet ovenfor er fra den aften.
søndag den 31. august 2008
Forbrugssamfund vs. fattigdom
Jeg har valgt at lave min egen beskrivelse af institutionen, da jeg synes der mangler nogle ting i beskrivelsen vi har faet udleveret fra skolen - der er det faglige beskrevet, men hvad med det menneskelige, og alt det jeg har oplevet den sidste maned? Ved godt at det ville fylde meget, hvis jeg skulle proppe det ind under en overskrift :-) Men man oplever bare sa mange ting, som gor indtryk pa en.
Den forste maned har jeg gang pa gang provet at beskrive, hvad min uddannelse er - og det er faktisk ikke sa let, da det slet ikke, er det samme her i landet. Men det der uden tvivl har fyldt mest, er maden jeg er blevet taget i mod pa - man skulle simpelthen ikke tro, at der er sa mange sode, hjaelpsomme mennesker samlet pa et sted, men det er altsa tilfaeldet her i Bariloche pa Colegio don Bosco.
Nar man besoger steder som dette, bliver man rigtig opmaerksom pa, hvilket et forbrugssamfund vi lever i derhjemme - i hvert fald mange af os. Er der noget, som er gaet i stykker - kober man noget nyt, her i min bornehave leger bornene med gamle slidte spil, slidte papror, simple flade treakloder, som de banker sammen med olkapsler - og ved du hvad? De elsker det... Det er en helt anden verden hernede - det er fantastisk at se born tage til takke med simple slidte ting - det skal ikke vaere Bratz eller noget andet.... Det er altsa en oplevelse!!! Og her i centrum er det endda de mere rige foraeldre, som har deres born.
Noget andet jeg har oplevet den sidste maned er to foraeldremoder - hvor vi sad omkring 35 voksne rundt pa bornenes sma stole i et klassevaerelse i en stor rundkreds uden borde (det ma vaere guf for dig Lars R. :-) ). Jeg har vaeret med til personalemode med 40 voksne mennesker, som sidder og deler af deres kager og ikke midst den lokale drik her i Argentina, Mate, som er en te, man drikker af en lille kop med et specielt sugeror. Sa gar koppen ellers bare rundt om bordet :-) Og det smager altsa ikke sa godt.
Vi har fejret San Martin, som er en helt, som betyder meget for argentinerne. Det blev fejret med en stor fest og opvisning af born fra bornehave op til cirka 13 ar. Derudover har vi fejret Don Boscos fodselsdag, Dia del Ninos (bornenes dag) og alt muligt andet.
En anden ting som der forst rigtig gik op for mig, da jeg var til foraeldremode, var at det er en katolsk skole/institution. Jeg vidste det godt inden jeg tog herned, men man kan ikke forberede sig pa alt. Hver eftermiddag, nar man drikker te og spiser smakager med bornene, kan de sige en lille bon eller sende en tanke til personer/dyr.... men til foraeldremodet sad vi bare 35 voksne og sagde lige som trosbekendelsen i kor. Det er bare lidt noget andet, nar man sidder der med bornene - der virker det meget naturligt... eller hvordan man nu skal forklare det. Jeg fik i hvert fald et lille chok til foraeldremodet.
Sa noget helt andet er, at som du jo nok kan se pa billederne.. Sa lober bade born og voksne rundt i et slags forklaede - grunden til det ved de ikke rigtigt, men vi skal have et mode, hvor jeg skal have forklaringen. Det gor de bare, som de nu siger - det har de ikke taenkt pa.
Min chef har ogsa spurgt om jeg vil hjaelpe med at observere pa nogle born og komme med handleforslag dertil. Det lyder rigtig spaendende.
Mange hilsner
Casper
P.s Husk at se diasshowet, sa du kan se alle de fantastiske born, jeg er sammen med hver dag.
Den forste maned har jeg gang pa gang provet at beskrive, hvad min uddannelse er - og det er faktisk ikke sa let, da det slet ikke, er det samme her i landet. Men det der uden tvivl har fyldt mest, er maden jeg er blevet taget i mod pa - man skulle simpelthen ikke tro, at der er sa mange sode, hjaelpsomme mennesker samlet pa et sted, men det er altsa tilfaeldet her i Bariloche pa Colegio don Bosco.
Nar man besoger steder som dette, bliver man rigtig opmaerksom pa, hvilket et forbrugssamfund vi lever i derhjemme - i hvert fald mange af os. Er der noget, som er gaet i stykker - kober man noget nyt, her i min bornehave leger bornene med gamle slidte spil, slidte papror, simple flade treakloder, som de banker sammen med olkapsler - og ved du hvad? De elsker det... Det er en helt anden verden hernede - det er fantastisk at se born tage til takke med simple slidte ting - det skal ikke vaere Bratz eller noget andet.... Det er altsa en oplevelse!!! Og her i centrum er det endda de mere rige foraeldre, som har deres born.
Noget andet jeg har oplevet den sidste maned er to foraeldremoder - hvor vi sad omkring 35 voksne rundt pa bornenes sma stole i et klassevaerelse i en stor rundkreds uden borde (det ma vaere guf for dig Lars R. :-) ). Jeg har vaeret med til personalemode med 40 voksne mennesker, som sidder og deler af deres kager og ikke midst den lokale drik her i Argentina, Mate, som er en te, man drikker af en lille kop med et specielt sugeror. Sa gar koppen ellers bare rundt om bordet :-) Og det smager altsa ikke sa godt.
Vi har fejret San Martin, som er en helt, som betyder meget for argentinerne. Det blev fejret med en stor fest og opvisning af born fra bornehave op til cirka 13 ar. Derudover har vi fejret Don Boscos fodselsdag, Dia del Ninos (bornenes dag) og alt muligt andet.
En anden ting som der forst rigtig gik op for mig, da jeg var til foraeldremode, var at det er en katolsk skole/institution. Jeg vidste det godt inden jeg tog herned, men man kan ikke forberede sig pa alt. Hver eftermiddag, nar man drikker te og spiser smakager med bornene, kan de sige en lille bon eller sende en tanke til personer/dyr.... men til foraeldremodet sad vi bare 35 voksne og sagde lige som trosbekendelsen i kor. Det er bare lidt noget andet, nar man sidder der med bornene - der virker det meget naturligt... eller hvordan man nu skal forklare det. Jeg fik i hvert fald et lille chok til foraeldremodet.
Sa noget helt andet er, at som du jo nok kan se pa billederne.. Sa lober bade born og voksne rundt i et slags forklaede - grunden til det ved de ikke rigtigt, men vi skal have et mode, hvor jeg skal have forklaringen. Det gor de bare, som de nu siger - det har de ikke taenkt pa.
Min chef har ogsa spurgt om jeg vil hjaelpe med at observere pa nogle born og komme med handleforslag dertil. Det lyder rigtig spaendende.
Mange hilsner
Casper
P.s Husk at se diasshowet, sa du kan se alle de fantastiske born, jeg er sammen med hver dag.
torsdag den 31. juli 2008
Spaendende diskussion...
I gaar havde jeg en interessant dialog/diskussion med en ven, vi har faet her i Bariloche. Vi var hjemme ved hende og spise frokost og snakkede om, hvordan systemet/regeringen hjaelper de fattige folk. Folk som har gjort et stort indtryk pa mig, da vi baade har vaeret i La Boca (der hvor man siger, at de fattige bor), men ogsa alle de born, som man moder pa gaden - gadeborn. Vi har blandt andet set en dreng, som sad mellem papkasser for at holde varmen (jeg tog faktisk et billede af ham, men det er vaek sammen med de to tasker, som blev stjaelet fra os i Buenos Aires) en lille pige, som maske ikke var sa lille end da, da hun sad med en lille baby og tiggede penge. Men altsa disse oplevelser gor et stort indtryk pa mig. Naa nu tilbage til diskussionen. Hun sagde, at det var deres egen skyld at de var hvor de var - man ligger som man selv har redt, da hun mente at regeringen tilbod dem et hus og alt muligt - for de pa den made kunne komme vaek fra gaden - her snakker vi altsa om hele familier, som bor paa gaden. Uden helt at vide hvad regeringen i Argentina helt praecis gor for disse mennesker, var jeg nu ikke sen til at sige, at jeg ikke delte den mening. Jeg mener nemlig ikke, at man kan sige, at folk selv er skyld i, at de er, hvor de er - det er for let at gore og dermed skubbe ansvaret fra sig. Det er jo blandt netop vores opgave som paedagoger at hjaelpe disse folk - give dem nogle kompetencer til at handtere hverdagens begivenheder. Man hjaelper maske ikke disse folk ved blot at give dem penge - maske penge til flere stoffer eller andet - nej der hvor man maske kan hjaelpe dem er ved at stotte og vejlede dem. Sa ved jeg ogsa godt at det kan vaere svaert at hjaelpe folk, som ikke selv vil hjaelpes... Men man skal ikke give op.
Hmm bare nogle tanker jeg havde her nogle dage inden, jeg skal starte pa mit arbejde. Jeg glaeder mig rigtig meget, men er ogsaa meget spaendt. Jeg snakker nemlig ikke flydende spansk endnu - langt fra, men maske er born de bedste at laere det af. Sa det skal nu nok ga det hele :-) Jeg er i hvert fald klar og glaeder mig.
Hmm bare nogle tanker jeg havde her nogle dage inden, jeg skal starte pa mit arbejde. Jeg glaeder mig rigtig meget, men er ogsaa meget spaendt. Jeg snakker nemlig ikke flydende spansk endnu - langt fra, men maske er born de bedste at laere det af. Sa det skal nu nok ga det hele :-) Jeg er i hvert fald klar og glaeder mig.
lørdag den 26. juli 2008
Folg mig her...
Det er nu ikke fordi, at jeg ikke oplever noget, at der ikke staar nye ting her pa bloggen, men fordi at vi primaert bruger den anden blog, som vi har lavet.
Det er www.louiseogcasper.blogspot.com
Der kan du folge vores rejse rundt i Argnetina, hvor vi nu er kommet til Bariloche.
Mange hilsner
Casper
Det er www.louiseogcasper.blogspot.com
Der kan du folge vores rejse rundt i Argnetina, hvor vi nu er kommet til Bariloche.
Mange hilsner
Casper
lørdag den 5. juli 2008
La Boca - Maradonas fødeby
Vi er stadig i Buenos Aires, og de sidste 4 dage har vi brugt på at lære spansk! Men der har dog også været tid til at opleve Buenos Aires. Igår stod vi tidligt op for at lave lektier, hvorefter vi tog af sted for at købe færgebilletter til Uruguay (vi har nemlig besluttet at tage til Colonia og Montevideo i nogle dage). Da billetterne var købt, tog vi til La Boca, som er en fattig bydel i BA (Buenos Aires), dette er dog svært at se på den farverige hovedgade hvor alle turisterne kommer. Men udenfor dette område, hvor man bliver frarådet at komme som turist pga. stor risiko for overfald, hersker fattigdommen. We have been there :0) Men det er en anden historie, som i må vente med.
Vi startede med at besøge La Bocas stolthed, La Bombonera, det fodboldstadion, hvor Boca Juniors hører til. Her startede Diego Maradonas karriere. Vi så det fascinerende museum, men prikken over I'et var den guidede tur rundt på La Bombonera, hvor vi bl.a. var i spillernes omklædningsrum og nede på selve banen. Bagefter tog vi ned på det lokale marked i de kulørte gader, hvor der bliver solgt alt lige fra malerier, tøj, røgelse og alt muligt andet håndværk. Vores besøg sluttede med en kop varm cacao (her er det nemlig koldt!) på en cafe. Her var der live musik og tango! Derefter drog vi afsted til vores sidste timer med spansk undervisning.
Vi startede med at besøge La Bocas stolthed, La Bombonera, det fodboldstadion, hvor Boca Juniors hører til. Her startede Diego Maradonas karriere. Vi så det fascinerende museum, men prikken over I'et var den guidede tur rundt på La Bombonera, hvor vi bl.a. var i spillernes omklædningsrum og nede på selve banen. Bagefter tog vi ned på det lokale marked i de kulørte gader, hvor der bliver solgt alt lige fra malerier, tøj, røgelse og alt muligt andet håndværk. Vores besøg sluttede med en kop varm cacao (her er det nemlig koldt!) på en cafe. Her var der live musik og tango! Derefter drog vi afsted til vores sidste timer med spansk undervisning.
mandag den 30. juni 2008
Ligheden mellem fodbold i Danmark og i Argentina er...
... en græsplæne, 22 mand, en bold og en dommer… og så kan jeg vist ikke komme på mere!
Vi havde bestilt billetter til en guidede tur ud for at se fodbold, men på vores hostel havde de glemt at lave reservationen, så der kom ikke nogen bus og hentede os. Vi besluttede derfor at tage af sted på egen hånd. Da vi ankom til det kæmpe faldefærdige stadion hørte vi, at det var umuligt at få billetter. Men på mystisk vis lykkedes det at komme (vist ikke helt lovligt!) ind på stadion. Det hele gik lidt hurtigt og var en lidt mærkelig oplevelse. Men vigtigst af alt… vi kom ind og så fodbold, og det var en fantastisk oplevelse! 
Og så til ulighederne mellem de to lande, når man ser fodbold:
95 % af tilskuerne var klædt i klubfarver... Alle levede sig ind i kampen og sang med og svingede med trøjer og flag. Rundt om banen var der omkring 100 - 150 kampklædte betjente + adskillige rundt omkring på stadion. Mellem betjentene og tilskuerne var der yderligere en voldgrav, som gik nogle meter ned og derudover havde de også lige valgt at beklæde muren på den anden side af voldgraven med pigtråd. Så stadionet lignede en ting mellem et gammelt dansk stadion og Auschwitz.
Men ord er fattige for at beskrive det vi oplevede og derfor kan i se et videoklip fra kampen. I skal klikke på nedenstående link:
Her er så selve målet: http://www.youtube.com/watch?v=uUu1fyiBkyc
søndag den 29. juni 2008
Ankommet og leger turist
Så er vi ankommet til Buenos Aires, som er en kæmpe by, hvor der bor omkring 11 millioner. Vi har efterhånden vænnet os til tidsforskellen, som er på 5 timer. Dagene er gået med at gå dele af Buenos Aires tynd, spise gode bøffer, har været til tango-show, marked og andre spændende ting.
Vi skal i dag ud og se fodbold, hvor Racing skal spille den sidste og afgørende kamp for at undgå nedrykning - det glæder jeg mig meget til, men er også spændt på at se hvor "vildt" det er.
Vi har allerede nu oplevet en masse ting, som har bidt sig fast;
Der er utrolig mange fattige i Buenos Aires, som bygger deres hjem af pap, plader og andet der kan isolere. Vi så blandt andet 4 mennesker som delte en madras, mens en anden hjemløs havde en kæmpe byld i hovedet. Her i byen er det også hele familier, som lever et liv på gaden...
Hvorfor stopper bilerne ikke, når der er grøn/hvid mand i fodgængeroverfeltet - det skal man lige vænne sig til og være opmærksom på, når man er i trafikken. Og netop trafikken er enorm - der er blandt andet verdens bredeste gade med ialt 16 kørebaner :-)
Det var alt for nu...
Mange hilsner
Casper
Vi skal i dag ud og se fodbold, hvor Racing skal spille den sidste og afgørende kamp for at undgå nedrykning - det glæder jeg mig meget til, men er også spændt på at se hvor "vildt" det er.
Vi har allerede nu oplevet en masse ting, som har bidt sig fast;
Der er utrolig mange fattige i Buenos Aires, som bygger deres hjem af pap, plader og andet der kan isolere. Vi så blandt andet 4 mennesker som delte en madras, mens en anden hjemløs havde en kæmpe byld i hovedet. Her i byen er det også hele familier, som lever et liv på gaden...
Hvorfor stopper bilerne ikke, når der er grøn/hvid mand i fodgængeroverfeltet - det skal man lige vænne sig til og være opmærksom på, når man er i trafikken. Og netop trafikken er enorm - der er blandt andet verdens bredeste gade med ialt 16 kørebaner :-)
Det var alt for nu...
Mange hilsner
Casper
torsdag den 12. juni 2008
Rejsen rundt i Argentina
Jeg skal i min udenlandspraktik til Argentina, hvor jeg sammen med min kæreste Louise rejser til i slutningen af juni. Jeg vil nedenfor beskrive, i korte træk, hvad vi gerne vil opleve i de ialt 7 måneder vi er i landet.
I Buenos Aires vil vi starte med et crash sprogkursus for at få genopfrisket de enkelte spanske gloser vi lærte i vinterens løb. Derudover vil vi vandre byen tynd for at opleve de forskellige bydele, stemningen og atmosfæren.
Buenos Aires: Første stop er Buenos Aires, hvor vi efter 22 timer på farten lander d. 27. juni om formiddagen. Vi har reserveret et værelse til de første 3 dage på et hostel ved navn "Garden House" (http://www.gardenhouseba.com.ar/index_eng.php).
I Buenos Aires vil vi starte med et crash sprogkursus for at få genopfrisket de enkelte spanske gloser vi lærte i vinterens løb. Derudover vil vi vandre byen tynd for at opleve de forskellige bydele, stemningen og atmosfæren.
Peninsula valdes: Fra Buenos Aires tager vi videre langs kysten mod syd til Península Valdés, der er et af Sydamerikas fineste havdyrs reservater. Her håber vi bl.a. på at komme til at se pingviner, søelefanter, spækhuggere og hvaler.
Parque nacional los glaciares: Næste stop er nu det store gletcher-reservat, der ligger på sydspidsen af Argentina. Vi ved endnu ikke så meget om reservatet og hvilke mulighedder der er, men regner med en storslået naturoplevelse.
Bariloche: Vi er nu havnet i Bariloche, hvor Casper skal arbejde 4 ½ måned på "Colegio Don Bosco". Vi ankommer til byen 2 uger før Casper starter sin praktik. De 2 uger vil vi bruge på at lære byen at kende, og til at finde et sted at bo de 4 ½ måned, vi skal tilbringe i byen. Sidst men ikke mindst håber vi, at der er faldet nok sne, til at vi kan komme ud at stå på ski.
Da vi kommer lige til hovedsæsonnen har vi reserveret et værelse til de 2 første uger på hostel "Antiguo Solar" (http://www.antiguosolar.com/).
Da vi kommer lige til hovedsæsonnen har vi reserveret et værelse til de 2 første uger på hostel "Antiguo Solar" (http://www.antiguosolar.com/).
Mod nord: Efter opholdet i Bariloche er det nu tid til at drage nord på, hvor vi vil rejse rundt de sidste 6 uger. Her har vi endnu ikke helt præcist planlagt rejseruten, men vi vil bl.a. gerne opleve byen Mendoza, der er kendt for sin vin, en tur til Chile samt se Iguazu vandfaldende både fra den argentinske og den brasilianske side. Til slut ender vi i Buenos Aires, hvor vi igen rejser hjemad d. 26. januar.
Abonner på:
Opslag (Atom)
