Da mit praktiksted desværre kun har åben i små 25 timer om ugen, har jeg nu igennem min chef (Cecilia) fundet et andet sted, hvor jeg kan hjælpe til nogle dage om ugen. Hun fortalte mig om stedet og skulle en dag ud og aflevere hendes søns aflagte tøj, hvor jeg tog med. Børnehaven/vuggestuen ligger omkring 13 blokke fra hvor vi bor og er et mere fattigt kvarter. Dermed er det også en helt anden brugergruppe, som befinder sig i denne institution. Børnene kommer blandt andet fra hjem med druk og vold eller enlige forsørgende mødre – dette kan tydelig mærkes i hverdagen. Jeg er på stue 3, hvor børnene er 3-4 år og der er godt gang i den. Mange af børnene ved ikke bedre end, hvis de ikke forstår eller får deres vilje – ja så kan man da lige så godt lige give det andet barn et gok i nødden med en kop, eller hvad man nu lige har mellem fingrene. Så her er der virkelig tale om en gruppe, som i den grad har brug for voksne til at hjælpe og guide dem.
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
onsdag den 24. september 2008
lørdag den 20. september 2008
Forgudet i Argentina
Overskriften kan måske være lidt misvisende – og dog. For når jeg skriver forgudet i Argentina, mener jeg det faktisk. Hvordan skal man som pædagogstuderende fra Danmark kunne modtage den store ære det nu engang er, at folk på den anden side af jordkloden hungrer så meget efter ens viden og ekspertise?? Det har jeg ikke lige frem været vant til på samme måde i de institutioner, jeg har været i i Danmark. Men lad mig nu lige forklare, hvordan det er hernede i Bariloche – en by i det vestlige Argentina.
Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.
Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.
torsdag den 18. september 2008
Mine mål for perioden
Jeg vil her beskrive mine mål for hele perioden i Colegio don Bosco. Målene er sat med øje for, at de kan blive revideret undervejs, hvis f.eks. at målene er nået før afslutningen af perioden eller jeg sammen med min vejleder kan se, at det ikke er muligt at nå dem.
• Udvikle mig personligt/fagligt under opholdet i Colegio don Bosco.
• Indgå aktivt i personalegruppen.
• Være åben og nysgerrig.
• Være spørgende og kritisk til pædagogikken der bliver ført, samt min egen.
• Tilegne mig viden om pædagogikken, som Colegio don Bosco arbejder ud fra.
• Skabe en god relation til kollegaer, børn og forældre.
• Engagere mig i det daglige arbejde.
• Afprøve ideer i praksis opstået ud fra den pågældende praksis.
• Komme med handleforslag til pædagogiske problemstillinger og derefter evaluere.
• Prøve at forstå den hverdag, som børnene, mine kollegaer og forældrene lever i – altså samfundet.
• Derudover vil jeg tilegne mig viden om læring – og dette med udgangspunkt i noget af Hans Henrik Knopps arbejde.
For at jeg kan nå mine mål, mener jeg blandt andet, at jeg skal tilegne mig viden om katolisme, da religionen betyder meget i dette samfund/land.
Udover dette er det også vigtigt at have for øje, at denne institution er en blanding mellem en børnehave, børnehaveklasse og 1. Klasse i Danmark, da der er meget fokus på læring med f.eks. tal og bogstaver.
• Udvikle mig personligt/fagligt under opholdet i Colegio don Bosco.
• Indgå aktivt i personalegruppen.
• Være åben og nysgerrig.
• Være spørgende og kritisk til pædagogikken der bliver ført, samt min egen.
• Tilegne mig viden om pædagogikken, som Colegio don Bosco arbejder ud fra.
• Skabe en god relation til kollegaer, børn og forældre.
• Engagere mig i det daglige arbejde.
• Afprøve ideer i praksis opstået ud fra den pågældende praksis.
• Komme med handleforslag til pædagogiske problemstillinger og derefter evaluere.
• Prøve at forstå den hverdag, som børnene, mine kollegaer og forældrene lever i – altså samfundet.
• Derudover vil jeg tilegne mig viden om læring – og dette med udgangspunkt i noget af Hans Henrik Knopps arbejde.
For at jeg kan nå mine mål, mener jeg blandt andet, at jeg skal tilegne mig viden om katolisme, da religionen betyder meget i dette samfund/land.
Udover dette er det også vigtigt at have for øje, at denne institution er en blanding mellem en børnehave, børnehaveklasse og 1. Klasse i Danmark, da der er meget fokus på læring med f.eks. tal og bogstaver.
torsdag den 11. september 2008
Specielle dage
Jeg har her i denne nyhed valgt at samle alle datoer (helligdage mm.), som indtil nu har haft betydning for mit arbejde pa skolen. Jeg vil her lobende folge op med nye datoer.
10. august "Dia del Niño" - dagen som vi har derhjemme for mor og far, men her i Argentina, har de ogsa en dag for bornene.
16. august "Don Boscos dod" - hjernen bag disse skoler dode tilbage i 1888, men det er ikke for lang tid siden til at man ikke kan fejre ham. Cirkus og slikposer var der til bornene.
17. august "San Martins dod" - en helt i Argentina, som i tidernes morgen kaempede for specielt de fattige i bade Peru, Chile og Argentina.
5. september "Fiesta de Promociones" - denne fabelagtige fest var ikke for bornene i bornehaven, hvor jeg arbejder, men derimod for de store studerende pa seminariet. I 25 ar har Don Bosco inviteret alle byens skoler til en stor skonhedskonkurrence, hvor der dette forar deltog 14 piger fra byens skoler. De blev praesenteret som en anden amerikansk film og var inde 3 gange i forskelligt toj. Den mest sympatiske prinsesse blev karet, 2. prinsesse, 1. prinsesse og dronning.
11. september "Dia del Maestro" - dagen i dag er en fridag for alle laerer - inkl. mig. Den 10. september om aften var vi ude at spise middag (Asado, som er grillmad). Billedet ovenfor er fra den aften.
Abonner på:
Opslag (Atom)
