Forgudet i Argentina

Overskriften kan måske være lidt misvisende – og dog. For når jeg skriver forgudet i Argentina, mener jeg det faktisk. Hvordan skal man som pædagogstuderende fra Danmark kunne modtage den store ære det nu engang er, at folk på den anden side af jordkloden hungrer så meget efter ens viden og ekspertise?? Det har jeg ikke lige frem været vant til på samme måde i de institutioner, jeg har været i i Danmark. Men lad mig nu lige forklare, hvordan det er hernede i Bariloche – en by i det vestlige Argentina.

Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.