onsdag den 24. september 2008

Ny børnehave og nye udfordringer

Da mit praktiksted desværre kun har åben i små 25 timer om ugen, har jeg nu igennem min chef (Cecilia) fundet et andet sted, hvor jeg kan hjælpe til nogle dage om ugen. Hun fortalte mig om stedet og skulle en dag ud og aflevere hendes søns aflagte tøj, hvor jeg tog med. Børnehaven/vuggestuen ligger omkring 13 blokke fra hvor vi bor og er et mere fattigt kvarter. Dermed er det også en helt anden brugergruppe, som befinder sig i denne institution. Børnene kommer blandt andet fra hjem med druk og vold eller enlige forsørgende mødre – dette kan tydelig mærkes i hverdagen. Jeg er på stue 3, hvor børnene er 3-4 år og der er godt gang i den. Mange af børnene ved ikke bedre end, hvis de ikke forstår eller får deres vilje – ja så kan man da lige så godt lige give det andet barn et gok i nødden med en kop, eller hvad man nu lige har mellem fingrene. Så her er der virkelig tale om en gruppe, som i den grad har brug for voksne til at hjælpe og guide dem.

Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!

Ingen kommentarer: