Et fantastisk udenlandseventyr er slut og i morgen vender jeg snuden hjem mod Danmark. Vemodigt at forlade et land, som man er blevet sa vild med, men ogsa dejligt at komme hjem til dansk mad, vennerne og ikke mindst familien.
Argentina - tak for et fantastisk ophold her i landet... Vi ses snart igen :-)
søndag den 25. januar 2009
fredag den 5. december 2008
Inden hjemrejse
Der er nogle ting som er på samme måde som i Danmark, men så sandelig også nogle ting, som er anderledes. F.eks. har børnehaven jeg er i en skemalagt dag, som man ikke ser i Danmark. Det kan jeg til tider have lidt svært ved – at de skal sidde på deres stol og blive undervist. Men de trives og det er jo det vigtigste… Det som præger min baggrund i arbejdet er nok også og kigge på relationerne imellem børn og i det hele taget det sociale samspil, hvor man her i Argentina ligger stor vægt på læring – og når jeg skriver læring er det ord, tal, regne og skrive.
Mit helt klart største problem/dilemma har været sproget – hvordan kan man være anerkendende uden at kunne sproget, og kan man overhovedet det??? Jeg har fået bekræftet at selvom man ikke lige kan sproget, kan man ved at være respektfuld og i godt humør skabe gode relationer til både børn, men også unge med sociale vanskeligheder. Et smil gør meget…
Et spørgsmål som jo selvfølgelig vil komme, når man har været i udlandet er: På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? Og når man får lige netop det spørgsmål tænker man, hvordan skal jeg overhovedet kunne sætte ord på alt dette… At komme ud fra Danmarks grænser er sundt – at se busserne ikke kører til tiden, at der er masser af mennesker, som lever på gaden, at der ikke altid lige er varm vand, korruption og fattigdom samt en masse andre ting… men kort sagt at alt ikke lige kører på skinner, som det er tilfældet i Danmark. Det har sat en masse tanker i gang og sat sine spor… Jeg har derudover også været så heldig at være sammen med verdens sødeste og flinke mennesker, så jeg håber, at det har smittet lidt af på mig. Men derudover tror jeg der er en masse ting, som også ville skinne igennem i mit fremtidige arbejde og måden at gribe ting an på. Det her har simpelthen været en uforglemmelig oplevelse for livet!!!
Mit helt klart største problem/dilemma har været sproget – hvordan kan man være anerkendende uden at kunne sproget, og kan man overhovedet det??? Jeg har fået bekræftet at selvom man ikke lige kan sproget, kan man ved at være respektfuld og i godt humør skabe gode relationer til både børn, men også unge med sociale vanskeligheder. Et smil gør meget…
Et spørgsmål som jo selvfølgelig vil komme, når man har været i udlandet er: På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? Og når man får lige netop det spørgsmål tænker man, hvordan skal jeg overhovedet kunne sætte ord på alt dette… At komme ud fra Danmarks grænser er sundt – at se busserne ikke kører til tiden, at der er masser af mennesker, som lever på gaden, at der ikke altid lige er varm vand, korruption og fattigdom samt en masse andre ting… men kort sagt at alt ikke lige kører på skinner, som det er tilfældet i Danmark. Det har sat en masse tanker i gang og sat sine spor… Jeg har derudover også været så heldig at være sammen med verdens sødeste og flinke mennesker, så jeg håber, at det har smittet lidt af på mig. Men derudover tror jeg der er en masse ting, som også ville skinne igennem i mit fremtidige arbejde og måden at gribe ting an på. Det her har simpelthen været en uforglemmelig oplevelse for livet!!!
tirsdag den 18. november 2008
Om kulturen
Colegio don Bosco er ikke beregnet for nogle specielle folkegrupper, men er åben for alle. Religionen for institutionen er romersk katolsk (som størstedelen af befolkningen er), men hvis man har en anden tro er det ikke en forhindring for at kunne gå på CDB. Da man har Don Bosco som sit store forbillede i alt hvad man foretager sig på institutionen, betyder det også at alle rummes, og at der skal være plads til alle. Ideologien bag Don Bosco var jo at han tog alle de børn ind som ingen andre ville have, som blot levede et liv på gaden. Det smitter også godt af i hverdagen, men dog ikke at det er meget fattige familier, som er i institutionen, da det jo er en betalingsinstitution. Ideologien kan for alvor ses i den anden skole/institution Colegio don Bosco har i den meget fattige del af byen – men det er en helt andet historie.
Højtider og fester er det i store doser hernede – de har en dag for alt. Der er børnenes dag, familiens dag, børnehavelærens dag, traditionens dag mm. Og ja listen er lang. De formår virkelig at feste og stabler mange ting på benene hver evige eneste gang. Sidste mandag var det traditionens dag, hvor børnene som i flot tøj og så var vi i den ene gymnastiksal, hvor nærmest alle forældre også var mødt op. Så blev der danset og sunget og spist kager og drukket den uundværlige drik i Argentina – Mate. Alle disse fester og højtider bliver bakket 100 % op af forældrene og den danske opbakning fra forældrene i institutionerne i Danmark blegner i den grad, når man oplever hverdagen her i Argentina. I det hele taget betyder forældrene meget for institutionen – de tager f.eks. skiftevis med på alverdens ture, og forældrene er blandt andet også i gang med at forberede et teater for børnene til afslutningsfesten – så på den kant kunne vi lære meget i Danmark efter min mening.
Med hensyn til kulturen skinner det igennem det er en skole af Don Bosco, som jeg allerede har skrevet. Der er kun 4 ansat i Børnehaven, hvor jeg er, og jeg vil kalde det en flad ledelsesstruktur, hvor de ansatte har meget at skulle have sagt. Dog skinner de overordnet love og regler igennem, som staten har udstukket. Med det mener jeg på måden man underviser, og hvad man underviser i – dette kan jeg konkludere efter at have stiftet bekendtskab med flere institutioner.
Højtider og fester er det i store doser hernede – de har en dag for alt. Der er børnenes dag, familiens dag, børnehavelærens dag, traditionens dag mm. Og ja listen er lang. De formår virkelig at feste og stabler mange ting på benene hver evige eneste gang. Sidste mandag var det traditionens dag, hvor børnene som i flot tøj og så var vi i den ene gymnastiksal, hvor nærmest alle forældre også var mødt op. Så blev der danset og sunget og spist kager og drukket den uundværlige drik i Argentina – Mate. Alle disse fester og højtider bliver bakket 100 % op af forældrene og den danske opbakning fra forældrene i institutionerne i Danmark blegner i den grad, når man oplever hverdagen her i Argentina. I det hele taget betyder forældrene meget for institutionen – de tager f.eks. skiftevis med på alverdens ture, og forældrene er blandt andet også i gang med at forberede et teater for børnene til afslutningsfesten – så på den kant kunne vi lære meget i Danmark efter min mening.
Med hensyn til kulturen skinner det igennem det er en skole af Don Bosco, som jeg allerede har skrevet. Der er kun 4 ansat i Børnehaven, hvor jeg er, og jeg vil kalde det en flad ledelsesstruktur, hvor de ansatte har meget at skulle have sagt. Dog skinner de overordnet love og regler igennem, som staten har udstukket. Med det mener jeg på måden man underviser, og hvad man underviser i – dette kan jeg konkludere efter at have stiftet bekendtskab med flere institutioner.
onsdag den 22. oktober 2008
Ny udfordring i Argentina
Jeg har været så heldig, at min chef Cecilias mand, Fernando, arbejder på en anden skole, som også hedder Colegio don Bosco, men i den meget fattige del af byen. Det er huse, som er lavet af alverdens ting, som kan hjælpe med at isolere fra kulde og regn.
Jeg har været med derude nogle gange i de forgangne uger, hvor jeg er med i en klasse med drenge fra 15-17 års alderen, som bliver undervist i elektricitet. De skulle så gerne lære det og forhåbentlig få en fremtid inden for det istedet for på
gaden. Derudover er der også en klasse/køkken, hvor eleverne lærer at lave chokolade, da det er et stort hit i Bariloche....
Jeg har været med derude nogle gange i de forgangne uger, hvor jeg er med i en klasse med drenge fra 15-17 års alderen, som bliver undervist i elektricitet. De skulle så gerne lære det og forhåbentlig få en fremtid inden for det istedet for på
gaden. Derudover er der også en klasse/køkken, hvor eleverne lærer at lave chokolade, da det er et stort hit i Bariloche....
Beskrivelse af min hverdag
Jeg vil her prøve at beskrive, hvordan en typisk dag ser ud for mig her i Bariloche i Argentina.
Jeg står op lidt over 7.00 og gør mig klar inden jeg skal på arbejde. Det er i en børnehave (Virgin Ninã), som ligger i det fattige kvarter her i byen, hvor jeg hjælper til. Vi starter gerne med en samling, hvor vi hejser flaget og synger. Derefter starter dagen med forskellige aktiviteter – og der er tryk på. Det er en lille stue, hvor der er 15 børn i alderen 3-4 år. Mange af børnene kommer fra familier med vold eller stoffer og måske enlige unge mødre. Børnene er generelt meget grænsesøgende og man er mere eller mindre hele tiden i en konflikt – nogle af børnene ved ikke bedre end at slå, sparke eller nive, hvis ikke tingene går deres vej. Og nogle af disse ting er bevidste handlinger. Så der er godt tryk på, mens jeg er her. Jeg prøver at give dem alle min opmærksomhed, men de kæmper og nærmest slås om den, så det er ikke altid lige let.
Over middag tager jeg hjem og spiser frokost og tager så på arbejde på min praktikplads. Det er en helt anden hverdag, som møder en her. Børnene er mønstrebørn, som ikke kunne finde på at slå med klodser eller kopper, som det er tilfældet i den anden børnehave. Her er det også på et andet fagligt niveau, men det er ikke noget at sige til, da der kun er to ansatte i den anden børnehave som er uddannet ud af måske 12-14 ansatte. Omkring kl. 18.30 er jeg så hjemme og laver lidt mad og forbereder mig til næste punkt på dagsorden.
Kl. 20.15 underviser jeg sammen med min kæreste en gruppe mennesker i dansk – så det går der også en del tid med – det er ikke et let sprog…
Det er dog ikke alle dage at vi underviser i dansk eller arbejder på Virgin Ninã....
Jeg står op lidt over 7.00 og gør mig klar inden jeg skal på arbejde. Det er i en børnehave (Virgin Ninã), som ligger i det fattige kvarter her i byen, hvor jeg hjælper til. Vi starter gerne med en samling, hvor vi hejser flaget og synger. Derefter starter dagen med forskellige aktiviteter – og der er tryk på. Det er en lille stue, hvor der er 15 børn i alderen 3-4 år. Mange af børnene kommer fra familier med vold eller stoffer og måske enlige unge mødre. Børnene er generelt meget grænsesøgende og man er mere eller mindre hele tiden i en konflikt – nogle af børnene ved ikke bedre end at slå, sparke eller nive, hvis ikke tingene går deres vej. Og nogle af disse ting er bevidste handlinger. Så der er godt tryk på, mens jeg er her. Jeg prøver at give dem alle min opmærksomhed, men de kæmper og nærmest slås om den, så det er ikke altid lige let.
Over middag tager jeg hjem og spiser frokost og tager så på arbejde på min praktikplads. Det er en helt anden hverdag, som møder en her. Børnene er mønstrebørn, som ikke kunne finde på at slå med klodser eller kopper, som det er tilfældet i den anden børnehave. Her er det også på et andet fagligt niveau, men det er ikke noget at sige til, da der kun er to ansatte i den anden børnehave som er uddannet ud af måske 12-14 ansatte. Omkring kl. 18.30 er jeg så hjemme og laver lidt mad og forbereder mig til næste punkt på dagsorden.
Kl. 20.15 underviser jeg sammen med min kæreste en gruppe mennesker i dansk – så det går der også en del tid med – det er ikke et let sprog…
Det er dog ikke alle dage at vi underviser i dansk eller arbejder på Virgin Ninã....
Institutionens pædagogik
Der er ansat i alt 4 personer i Nivel Inicial på Colegio don Bosco. Nivel Inicial betyder egentlig begynder niveau, og er en blanding af vores børnehave, børnehaveklasse og 1. klasse. Men i dette afsnit skal jeg beskrive lidt om institutionens pædagogik. De fire ansatte er alle Maestra Jardinera, hvilket vil sige, at de har en 3½-årig uddannelse bag sig. Den giver adgang til at arbejde med børn fra 45 dage (som nogle børn er, når de starter i vuggestue) og op til 6 år. Når man fortæller, at uddannelsen i Danmark indbefatter, at man kan arbejde med brugere med sociale vanskeligheder eller andet, sammenligner de det med en anden uddannelse, som hedder psicopadagogo.
De ansatte i børnehaven og i hele landet er indbefattet af en slags læreplan udstedt fra staten, men derudover arbejder de ansatte på Colegio don Bosco på et højt fagligt niveau, hvor de er gode til at inkludere børnene.
De arbejder ud fra, at de går sammen med børnene, og de lærer noget af børnene, og børnene lærer af dem. Derudover er de af den tro, at hver eneste barn er et unikt individ og CDB prøver at forberede dem til livet. De arbejder meget ud fra, hvad der står i biblen, og er generelt religiøs anlagt, da det kommer til udtryk hver eneste dag i form af bordbøn mm.
Der er specielt lagt vægt på læring i form af skoleting. Det indbefatter blandt andet stavning, skrivning, matematik og engelsk. Men derudover bliver der arbejdet meget med respekten for det andet individ og generelt gode personlige værdier.
Det som nok har gjort størst indtryk på mig er, at det er enormt struktureret, hvor børnene altså modtager undervisning store dele af dagen, hvor de sidder på en stol og lytter. Men også hvor gode personalet er til at se hver enkelt barn og få dem til at føle sig værdifuld i hverdagen.
Beskrivelse af en dag:
Inden vi åbner mødes vi ansatte gerne lidt før for lige er forberede nogle ting og gøre børnehaven klar til at modtage børn. Så kommer børnene glade og frejdige og leger cirka i et kvarter til alle børn er kommet. Så bliver der ringet med en klokke, og vi mødes alle sammen i fællesrummet i en stor rundkreds, hvor vi hejser flaget og synger en sang. Derefter bliver der spurgt om der er nogle, som har fødselsdag eller kender nogle, som har fødselsdag. Derefter om nogle har tabt nogle tænder siden sidst!!
Så går de to grupper i hver deres klasseværelse og starter med at sidde i en rundkreds og så er ordet ellers frit. Børnene fortæller alle mulige ting – blandt andet om de så en fra børnehaven i går eller andet. Derefter starter undervisningen. Der er dog også indlagt tid til at lege med enten legetøj eller ting fra børnehaven. Kl. 17.00 bliver der bedt en lille bordbøn af børnene, hvor de takker for enten småkagerne eller måske sender en hilsen til deres hund, som er i himlen nu. Så bliver der drukket te og spist småkager inden forældrene henter børnene.
De ansatte i børnehaven og i hele landet er indbefattet af en slags læreplan udstedt fra staten, men derudover arbejder de ansatte på Colegio don Bosco på et højt fagligt niveau, hvor de er gode til at inkludere børnene.
De arbejder ud fra, at de går sammen med børnene, og de lærer noget af børnene, og børnene lærer af dem. Derudover er de af den tro, at hver eneste barn er et unikt individ og CDB prøver at forberede dem til livet. De arbejder meget ud fra, hvad der står i biblen, og er generelt religiøs anlagt, da det kommer til udtryk hver eneste dag i form af bordbøn mm.
Der er specielt lagt vægt på læring i form af skoleting. Det indbefatter blandt andet stavning, skrivning, matematik og engelsk. Men derudover bliver der arbejdet meget med respekten for det andet individ og generelt gode personlige værdier.
Det som nok har gjort størst indtryk på mig er, at det er enormt struktureret, hvor børnene altså modtager undervisning store dele af dagen, hvor de sidder på en stol og lytter. Men også hvor gode personalet er til at se hver enkelt barn og få dem til at føle sig værdifuld i hverdagen.
Beskrivelse af en dag:
Inden vi åbner mødes vi ansatte gerne lidt før for lige er forberede nogle ting og gøre børnehaven klar til at modtage børn. Så kommer børnene glade og frejdige og leger cirka i et kvarter til alle børn er kommet. Så bliver der ringet med en klokke, og vi mødes alle sammen i fællesrummet i en stor rundkreds, hvor vi hejser flaget og synger en sang. Derefter bliver der spurgt om der er nogle, som har fødselsdag eller kender nogle, som har fødselsdag. Derefter om nogle har tabt nogle tænder siden sidst!!
Så går de to grupper i hver deres klasseværelse og starter med at sidde i en rundkreds og så er ordet ellers frit. Børnene fortæller alle mulige ting – blandt andet om de så en fra børnehaven i går eller andet. Derefter starter undervisningen. Der er dog også indlagt tid til at lege med enten legetøj eller ting fra børnehaven. Kl. 17.00 bliver der bedt en lille bordbøn af børnene, hvor de takker for enten småkagerne eller måske sender en hilsen til deres hund, som er i himlen nu. Så bliver der drukket te og spist småkager inden forældrene henter børnene.
onsdag den 24. september 2008
Ny børnehave og nye udfordringer
Da mit praktiksted desværre kun har åben i små 25 timer om ugen, har jeg nu igennem min chef (Cecilia) fundet et andet sted, hvor jeg kan hjælpe til nogle dage om ugen. Hun fortalte mig om stedet og skulle en dag ud og aflevere hendes søns aflagte tøj, hvor jeg tog med. Børnehaven/vuggestuen ligger omkring 13 blokke fra hvor vi bor og er et mere fattigt kvarter. Dermed er det også en helt anden brugergruppe, som befinder sig i denne institution. Børnene kommer blandt andet fra hjem med druk og vold eller enlige forsørgende mødre – dette kan tydelig mærkes i hverdagen. Jeg er på stue 3, hvor børnene er 3-4 år og der er godt gang i den. Mange af børnene ved ikke bedre end, hvis de ikke forstår eller får deres vilje – ja så kan man da lige så godt lige give det andet barn et gok i nødden med en kop, eller hvad man nu lige har mellem fingrene. Så her er der virkelig tale om en gruppe, som i den grad har brug for voksne til at hjælpe og guide dem.
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
Abonner på:
Opslag (Atom)
