Jeg har været så heldig, at min chef Cecilias mand, Fernando, arbejder på en anden skole, som også hedder Colegio don Bosco, men i den meget fattige del af byen. Det er huse, som er lavet af alverdens ting, som kan hjælpe med at isolere fra kulde og regn.
Jeg har været med derude nogle gange i de forgangne uger, hvor jeg er med i en klasse med drenge fra 15-17 års alderen, som bliver undervist i elektricitet. De skulle så gerne lære det og forhåbentlig få en fremtid inden for det istedet for på
gaden. Derudover er der også en klasse/køkken, hvor eleverne lærer at lave chokolade, da det er et stort hit i Bariloche....
onsdag den 22. oktober 2008
Beskrivelse af min hverdag
Jeg vil her prøve at beskrive, hvordan en typisk dag ser ud for mig her i Bariloche i Argentina.
Jeg står op lidt over 7.00 og gør mig klar inden jeg skal på arbejde. Det er i en børnehave (Virgin Ninã), som ligger i det fattige kvarter her i byen, hvor jeg hjælper til. Vi starter gerne med en samling, hvor vi hejser flaget og synger. Derefter starter dagen med forskellige aktiviteter – og der er tryk på. Det er en lille stue, hvor der er 15 børn i alderen 3-4 år. Mange af børnene kommer fra familier med vold eller stoffer og måske enlige unge mødre. Børnene er generelt meget grænsesøgende og man er mere eller mindre hele tiden i en konflikt – nogle af børnene ved ikke bedre end at slå, sparke eller nive, hvis ikke tingene går deres vej. Og nogle af disse ting er bevidste handlinger. Så der er godt tryk på, mens jeg er her. Jeg prøver at give dem alle min opmærksomhed, men de kæmper og nærmest slås om den, så det er ikke altid lige let.
Over middag tager jeg hjem og spiser frokost og tager så på arbejde på min praktikplads. Det er en helt anden hverdag, som møder en her. Børnene er mønstrebørn, som ikke kunne finde på at slå med klodser eller kopper, som det er tilfældet i den anden børnehave. Her er det også på et andet fagligt niveau, men det er ikke noget at sige til, da der kun er to ansatte i den anden børnehave som er uddannet ud af måske 12-14 ansatte. Omkring kl. 18.30 er jeg så hjemme og laver lidt mad og forbereder mig til næste punkt på dagsorden.
Kl. 20.15 underviser jeg sammen med min kæreste en gruppe mennesker i dansk – så det går der også en del tid med – det er ikke et let sprog…
Det er dog ikke alle dage at vi underviser i dansk eller arbejder på Virgin Ninã....
Jeg står op lidt over 7.00 og gør mig klar inden jeg skal på arbejde. Det er i en børnehave (Virgin Ninã), som ligger i det fattige kvarter her i byen, hvor jeg hjælper til. Vi starter gerne med en samling, hvor vi hejser flaget og synger. Derefter starter dagen med forskellige aktiviteter – og der er tryk på. Det er en lille stue, hvor der er 15 børn i alderen 3-4 år. Mange af børnene kommer fra familier med vold eller stoffer og måske enlige unge mødre. Børnene er generelt meget grænsesøgende og man er mere eller mindre hele tiden i en konflikt – nogle af børnene ved ikke bedre end at slå, sparke eller nive, hvis ikke tingene går deres vej. Og nogle af disse ting er bevidste handlinger. Så der er godt tryk på, mens jeg er her. Jeg prøver at give dem alle min opmærksomhed, men de kæmper og nærmest slås om den, så det er ikke altid lige let.
Over middag tager jeg hjem og spiser frokost og tager så på arbejde på min praktikplads. Det er en helt anden hverdag, som møder en her. Børnene er mønstrebørn, som ikke kunne finde på at slå med klodser eller kopper, som det er tilfældet i den anden børnehave. Her er det også på et andet fagligt niveau, men det er ikke noget at sige til, da der kun er to ansatte i den anden børnehave som er uddannet ud af måske 12-14 ansatte. Omkring kl. 18.30 er jeg så hjemme og laver lidt mad og forbereder mig til næste punkt på dagsorden.
Kl. 20.15 underviser jeg sammen med min kæreste en gruppe mennesker i dansk – så det går der også en del tid med – det er ikke et let sprog…
Det er dog ikke alle dage at vi underviser i dansk eller arbejder på Virgin Ninã....
Institutionens pædagogik
Der er ansat i alt 4 personer i Nivel Inicial på Colegio don Bosco. Nivel Inicial betyder egentlig begynder niveau, og er en blanding af vores børnehave, børnehaveklasse og 1. klasse. Men i dette afsnit skal jeg beskrive lidt om institutionens pædagogik. De fire ansatte er alle Maestra Jardinera, hvilket vil sige, at de har en 3½-årig uddannelse bag sig. Den giver adgang til at arbejde med børn fra 45 dage (som nogle børn er, når de starter i vuggestue) og op til 6 år. Når man fortæller, at uddannelsen i Danmark indbefatter, at man kan arbejde med brugere med sociale vanskeligheder eller andet, sammenligner de det med en anden uddannelse, som hedder psicopadagogo.
De ansatte i børnehaven og i hele landet er indbefattet af en slags læreplan udstedt fra staten, men derudover arbejder de ansatte på Colegio don Bosco på et højt fagligt niveau, hvor de er gode til at inkludere børnene.
De arbejder ud fra, at de går sammen med børnene, og de lærer noget af børnene, og børnene lærer af dem. Derudover er de af den tro, at hver eneste barn er et unikt individ og CDB prøver at forberede dem til livet. De arbejder meget ud fra, hvad der står i biblen, og er generelt religiøs anlagt, da det kommer til udtryk hver eneste dag i form af bordbøn mm.
Der er specielt lagt vægt på læring i form af skoleting. Det indbefatter blandt andet stavning, skrivning, matematik og engelsk. Men derudover bliver der arbejdet meget med respekten for det andet individ og generelt gode personlige værdier.
Det som nok har gjort størst indtryk på mig er, at det er enormt struktureret, hvor børnene altså modtager undervisning store dele af dagen, hvor de sidder på en stol og lytter. Men også hvor gode personalet er til at se hver enkelt barn og få dem til at føle sig værdifuld i hverdagen.
Beskrivelse af en dag:
Inden vi åbner mødes vi ansatte gerne lidt før for lige er forberede nogle ting og gøre børnehaven klar til at modtage børn. Så kommer børnene glade og frejdige og leger cirka i et kvarter til alle børn er kommet. Så bliver der ringet med en klokke, og vi mødes alle sammen i fællesrummet i en stor rundkreds, hvor vi hejser flaget og synger en sang. Derefter bliver der spurgt om der er nogle, som har fødselsdag eller kender nogle, som har fødselsdag. Derefter om nogle har tabt nogle tænder siden sidst!!
Så går de to grupper i hver deres klasseværelse og starter med at sidde i en rundkreds og så er ordet ellers frit. Børnene fortæller alle mulige ting – blandt andet om de så en fra børnehaven i går eller andet. Derefter starter undervisningen. Der er dog også indlagt tid til at lege med enten legetøj eller ting fra børnehaven. Kl. 17.00 bliver der bedt en lille bordbøn af børnene, hvor de takker for enten småkagerne eller måske sender en hilsen til deres hund, som er i himlen nu. Så bliver der drukket te og spist småkager inden forældrene henter børnene.
De ansatte i børnehaven og i hele landet er indbefattet af en slags læreplan udstedt fra staten, men derudover arbejder de ansatte på Colegio don Bosco på et højt fagligt niveau, hvor de er gode til at inkludere børnene.
De arbejder ud fra, at de går sammen med børnene, og de lærer noget af børnene, og børnene lærer af dem. Derudover er de af den tro, at hver eneste barn er et unikt individ og CDB prøver at forberede dem til livet. De arbejder meget ud fra, hvad der står i biblen, og er generelt religiøs anlagt, da det kommer til udtryk hver eneste dag i form af bordbøn mm.
Der er specielt lagt vægt på læring i form af skoleting. Det indbefatter blandt andet stavning, skrivning, matematik og engelsk. Men derudover bliver der arbejdet meget med respekten for det andet individ og generelt gode personlige værdier.
Det som nok har gjort størst indtryk på mig er, at det er enormt struktureret, hvor børnene altså modtager undervisning store dele af dagen, hvor de sidder på en stol og lytter. Men også hvor gode personalet er til at se hver enkelt barn og få dem til at føle sig værdifuld i hverdagen.
Beskrivelse af en dag:
Inden vi åbner mødes vi ansatte gerne lidt før for lige er forberede nogle ting og gøre børnehaven klar til at modtage børn. Så kommer børnene glade og frejdige og leger cirka i et kvarter til alle børn er kommet. Så bliver der ringet med en klokke, og vi mødes alle sammen i fællesrummet i en stor rundkreds, hvor vi hejser flaget og synger en sang. Derefter bliver der spurgt om der er nogle, som har fødselsdag eller kender nogle, som har fødselsdag. Derefter om nogle har tabt nogle tænder siden sidst!!
Så går de to grupper i hver deres klasseværelse og starter med at sidde i en rundkreds og så er ordet ellers frit. Børnene fortæller alle mulige ting – blandt andet om de så en fra børnehaven i går eller andet. Derefter starter undervisningen. Der er dog også indlagt tid til at lege med enten legetøj eller ting fra børnehaven. Kl. 17.00 bliver der bedt en lille bordbøn af børnene, hvor de takker for enten småkagerne eller måske sender en hilsen til deres hund, som er i himlen nu. Så bliver der drukket te og spist småkager inden forældrene henter børnene.
onsdag den 24. september 2008
Ny børnehave og nye udfordringer
Da mit praktiksted desværre kun har åben i små 25 timer om ugen, har jeg nu igennem min chef (Cecilia) fundet et andet sted, hvor jeg kan hjælpe til nogle dage om ugen. Hun fortalte mig om stedet og skulle en dag ud og aflevere hendes søns aflagte tøj, hvor jeg tog med. Børnehaven/vuggestuen ligger omkring 13 blokke fra hvor vi bor og er et mere fattigt kvarter. Dermed er det også en helt anden brugergruppe, som befinder sig i denne institution. Børnene kommer blandt andet fra hjem med druk og vold eller enlige forsørgende mødre – dette kan tydelig mærkes i hverdagen. Jeg er på stue 3, hvor børnene er 3-4 år og der er godt gang i den. Mange af børnene ved ikke bedre end, hvis de ikke forstår eller får deres vilje – ja så kan man da lige så godt lige give det andet barn et gok i nødden med en kop, eller hvad man nu lige har mellem fingrene. Så her er der virkelig tale om en gruppe, som i den grad har brug for voksne til at hjælpe og guide dem.
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
Det er virkelig spændende at være der, og jeg er glad for, at jeg fandt en institution i skarp kontrast til Colegio don Bosco, hvor man ikke oplever slåskampe eller børn, som lige slår et andet barn i hovedet med en kop!!
lørdag den 20. september 2008
Forgudet i Argentina
Overskriften kan måske være lidt misvisende – og dog. For når jeg skriver forgudet i Argentina, mener jeg det faktisk. Hvordan skal man som pædagogstuderende fra Danmark kunne modtage den store ære det nu engang er, at folk på den anden side af jordkloden hungrer så meget efter ens viden og ekspertise?? Det har jeg ikke lige frem været vant til på samme måde i de institutioner, jeg har været i i Danmark. Men lad mig nu lige forklare, hvordan det er hernede i Bariloche – en by i det vestlige Argentina.
Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.
Sagen er den, at jeg er kommet i en børnehave, hvor der er yderst kompetente medarbejdere, som på nogle områder overhaler pædagoger i Danmark med flere længder. De er fantastiske med børnene og man kan virkelig se, at de elsker deres arbejde (det til trods for at de hver uge har omkring 5 timer frivilligt arbejde derhjemme – den havde nok ikke gået i DK :-)). Landet ligger sådan, at de har ret høje forventninger til en, når man sådan kommer og fortæller, hvad man læser til i lille Danmark. Og oven i det, er de meget imødekommende til at høre min mening om de forskellige ting. Det viste sig en af de første gange jeg snakkede med min chef i børnehaven (Cecilia, men bliver kaldt Cece). Da jeg havde fortalt hende om mine mål, sagde hun, at hun håbede på, at jeg kunne observere og komme med forslag og ideer til deres praksis – det var helt i orden med mig for det lød jo rigtig spændende. Jeg gik i gang med at observere og vride min hjerne for ideer, hvordan man ellers kunne gribe tingene an. Jeg kom med et forslag til, hvordan man kunne fange en drengs interesse i undervisningen, og det blev modtaget med kyshånd. Cece fortalte det til den lærer/børnehavelærer, som havde den pågældende dreng, og hun synes også, det var en god ide og gik straks i gang med det. Med denne ide startede jeg nærmest en lavine – for efter at have snakket med min chef fortalte hun mig, at medarbejderne flere gange havde spurgt hende om vi ikke snart kunne holde et møde, hvor jeg så skulle komme med alle mine ideer og forslag til at forbedre deres praksis. Hun fortalte dem at det nok skulle komme, men at de skulle give mig noget mere tid, og til jeg forhåbentlig selv kunne beherske sproget… Så de må vist vente nogle måneder endnu før det kan lade sig gøre :-). Nej i dag foreslog de at vi skulle holde mødet, men hvor så Cece skulle oversætte – så nu må vi se, hvad det ender med.
Så lige nu er jeg ve at forberede et oplæg, om hvordan man tænker i Danmark – eller måske rettere sagt hvordan jeg tænker, og hvordan jeg så vil fremlægge mine ideer. Det er jo dejligt at nogle gider og kan bruge nogle af de ting, som man tror man ved lidt om – men det er også mærkeligt på den måde at blive forgudet, som det er tilfældet her i Argentina.
torsdag den 18. september 2008
Mine mål for perioden
Jeg vil her beskrive mine mål for hele perioden i Colegio don Bosco. Målene er sat med øje for, at de kan blive revideret undervejs, hvis f.eks. at målene er nået før afslutningen af perioden eller jeg sammen med min vejleder kan se, at det ikke er muligt at nå dem.
• Udvikle mig personligt/fagligt under opholdet i Colegio don Bosco.
• Indgå aktivt i personalegruppen.
• Være åben og nysgerrig.
• Være spørgende og kritisk til pædagogikken der bliver ført, samt min egen.
• Tilegne mig viden om pædagogikken, som Colegio don Bosco arbejder ud fra.
• Skabe en god relation til kollegaer, børn og forældre.
• Engagere mig i det daglige arbejde.
• Afprøve ideer i praksis opstået ud fra den pågældende praksis.
• Komme med handleforslag til pædagogiske problemstillinger og derefter evaluere.
• Prøve at forstå den hverdag, som børnene, mine kollegaer og forældrene lever i – altså samfundet.
• Derudover vil jeg tilegne mig viden om læring – og dette med udgangspunkt i noget af Hans Henrik Knopps arbejde.
For at jeg kan nå mine mål, mener jeg blandt andet, at jeg skal tilegne mig viden om katolisme, da religionen betyder meget i dette samfund/land.
Udover dette er det også vigtigt at have for øje, at denne institution er en blanding mellem en børnehave, børnehaveklasse og 1. Klasse i Danmark, da der er meget fokus på læring med f.eks. tal og bogstaver.
• Udvikle mig personligt/fagligt under opholdet i Colegio don Bosco.
• Indgå aktivt i personalegruppen.
• Være åben og nysgerrig.
• Være spørgende og kritisk til pædagogikken der bliver ført, samt min egen.
• Tilegne mig viden om pædagogikken, som Colegio don Bosco arbejder ud fra.
• Skabe en god relation til kollegaer, børn og forældre.
• Engagere mig i det daglige arbejde.
• Afprøve ideer i praksis opstået ud fra den pågældende praksis.
• Komme med handleforslag til pædagogiske problemstillinger og derefter evaluere.
• Prøve at forstå den hverdag, som børnene, mine kollegaer og forældrene lever i – altså samfundet.
• Derudover vil jeg tilegne mig viden om læring – og dette med udgangspunkt i noget af Hans Henrik Knopps arbejde.
For at jeg kan nå mine mål, mener jeg blandt andet, at jeg skal tilegne mig viden om katolisme, da religionen betyder meget i dette samfund/land.
Udover dette er det også vigtigt at have for øje, at denne institution er en blanding mellem en børnehave, børnehaveklasse og 1. Klasse i Danmark, da der er meget fokus på læring med f.eks. tal og bogstaver.
torsdag den 11. september 2008
Specielle dage
Jeg har her i denne nyhed valgt at samle alle datoer (helligdage mm.), som indtil nu har haft betydning for mit arbejde pa skolen. Jeg vil her lobende folge op med nye datoer.
10. august "Dia del Niño" - dagen som vi har derhjemme for mor og far, men her i Argentina, har de ogsa en dag for bornene.
16. august "Don Boscos dod" - hjernen bag disse skoler dode tilbage i 1888, men det er ikke for lang tid siden til at man ikke kan fejre ham. Cirkus og slikposer var der til bornene.
17. august "San Martins dod" - en helt i Argentina, som i tidernes morgen kaempede for specielt de fattige i bade Peru, Chile og Argentina.
5. september "Fiesta de Promociones" - denne fabelagtige fest var ikke for bornene i bornehaven, hvor jeg arbejder, men derimod for de store studerende pa seminariet. I 25 ar har Don Bosco inviteret alle byens skoler til en stor skonhedskonkurrence, hvor der dette forar deltog 14 piger fra byens skoler. De blev praesenteret som en anden amerikansk film og var inde 3 gange i forskelligt toj. Den mest sympatiske prinsesse blev karet, 2. prinsesse, 1. prinsesse og dronning.
11. september "Dia del Maestro" - dagen i dag er en fridag for alle laerer - inkl. mig. Den 10. september om aften var vi ude at spise middag (Asado, som er grillmad). Billedet ovenfor er fra den aften.
Abonner på:
Opslag (Atom)
