torsdag den 31. juli 2008

Spaendende diskussion...

I gaar havde jeg en interessant dialog/diskussion med en ven, vi har faet her i Bariloche. Vi var hjemme ved hende og spise frokost og snakkede om, hvordan systemet/regeringen hjaelper de fattige folk. Folk som har gjort et stort indtryk pa mig, da vi baade har vaeret i La Boca (der hvor man siger, at de fattige bor), men ogsa alle de born, som man moder pa gaden - gadeborn. Vi har blandt andet set en dreng, som sad mellem papkasser for at holde varmen (jeg tog faktisk et billede af ham, men det er vaek sammen med de to tasker, som blev stjaelet fra os i Buenos Aires) en lille pige, som maske ikke var sa lille end da, da hun sad med en lille baby og tiggede penge. Men altsa disse oplevelser gor et stort indtryk pa mig. Naa nu tilbage til diskussionen. Hun sagde, at det var deres egen skyld at de var hvor de var - man ligger som man selv har redt, da hun mente at regeringen tilbod dem et hus og alt muligt - for de pa den made kunne komme vaek fra gaden - her snakker vi altsa om hele familier, som bor paa gaden. Uden helt at vide hvad regeringen i Argentina helt praecis gor for disse mennesker, var jeg nu ikke sen til at sige, at jeg ikke delte den mening. Jeg mener nemlig ikke, at man kan sige, at folk selv er skyld i, at de er, hvor de er - det er for let at gore og dermed skubbe ansvaret fra sig. Det er jo blandt netop vores opgave som paedagoger at hjaelpe disse folk - give dem nogle kompetencer til at handtere hverdagens begivenheder. Man hjaelper maske ikke disse folk ved blot at give dem penge - maske penge til flere stoffer eller andet - nej der hvor man maske kan hjaelpe dem er ved at stotte og vejlede dem. Sa ved jeg ogsa godt at det kan vaere svaert at hjaelpe folk, som ikke selv vil hjaelpes... Men man skal ikke give op.
Hmm bare nogle tanker jeg havde her nogle dage inden, jeg skal starte pa mit arbejde. Jeg glaeder mig rigtig meget, men er ogsaa meget spaendt. Jeg snakker nemlig ikke flydende spansk endnu - langt fra, men maske er born de bedste at laere det af. Sa det skal nu nok ga det hele :-) Jeg er i hvert fald klar og glaeder mig.

lørdag den 26. juli 2008

Folg mig her...

Det er nu ikke fordi, at jeg ikke oplever noget, at der ikke staar nye ting her pa bloggen, men fordi at vi primaert bruger den anden blog, som vi har lavet.
Det er www.louiseogcasper.blogspot.com
Der kan du folge vores rejse rundt i Argnetina, hvor vi nu er kommet til Bariloche.
Mange hilsner
Casper

lørdag den 5. juli 2008

La Boca - Maradonas fødeby

Vi er stadig i Buenos Aires, og de sidste 4 dage har vi brugt på at lære spansk! Men der har dog også været tid til at opleve Buenos Aires. Igår stod vi tidligt op for at lave lektier, hvorefter vi tog af sted for at købe færgebilletter til Uruguay (vi har nemlig besluttet at tage til Colonia og Montevideo i nogle dage). Da billetterne var købt, tog vi til La Boca, som er en fattig bydel i BA (Buenos Aires), dette er dog svært at se på den farverige hovedgade hvor alle turisterne kommer. Men udenfor dette område, hvor man bliver frarådet at komme som turist pga. stor risiko for overfald, hersker fattigdommen. We have been there :0) Men det er en anden historie, som i må vente med.

Vi startede med at besøge La Bocas stolthed, La Bombonera, det fodboldstadion, hvor Boca Juniors hører til. Her startede Diego Maradonas karriere. Vi så det fascinerende museum, men prikken over I'et var den guidede tur rundt på La Bombonera, hvor vi bl.a. var i spillernes omklædningsrum og nede på selve banen. Bagefter tog vi ned på det lokale marked i de kulørte gader, hvor der bliver solgt alt lige fra malerier, tøj, røgelse og alt muligt andet håndværk. Vores besøg sluttede med en kop varm cacao (her er det nemlig koldt!) på en cafe. Her var der live musik og tango! Derefter drog vi afsted til vores sidste timer med spansk undervisning.

mandag den 30. juni 2008

Ligheden mellem fodbold i Danmark og i Argentina er...

... en græsplæne, 22 mand, en bold og en dommer… og så kan jeg vist ikke komme på mere!

Vi havde bestilt billetter til en guidede tur ud for at se fodbold, men på vores hostel havde de glemt at lave reservationen, så der kom ikke nogen bus og hentede os. Vi besluttede derfor at tage af sted på egen hånd. Da vi ankom til det kæmpe faldefærdige stadion hørte vi, at det var umuligt at få billetter. Men på mystisk vis lykkedes det at komme (vist ikke helt lovligt!) ind på stadion. Det hele gik lidt hurtigt og var en lidt mærkelig oplevelse. Men vigtigst af alt… vi kom ind og så fodbold, og det var en fantastisk oplevelse!

Og så til ulighederne mellem de to lande, når man ser fodbold:

95 % af tilskuerne var klædt i klubfarver... Alle levede sig ind i kampen og sang med og svingede med trøjer og flag. Rundt om banen var der omkring 100 - 150 kampklædte betjente + adskillige rundt omkring på stadion. Mellem betjentene og tilskuerne var der yderligere en voldgrav, som gik nogle meter ned og derudover havde de også lige valgt at beklæde muren på den anden side af voldgraven med pigtråd. Så stadionet lignede en ting mellem et gammelt dansk stadion og Auschwitz.


Men ord er fattige for at beskrive det vi oplevede og derfor kan i se et videoklip fra kampen. I skal klikke på nedenstående link:




søndag den 29. juni 2008

Ankommet og leger turist

Så er vi ankommet til Buenos Aires, som er en kæmpe by, hvor der bor omkring 11 millioner. Vi har efterhånden vænnet os til tidsforskellen, som er på 5 timer. Dagene er gået med at gå dele af Buenos Aires tynd, spise gode bøffer, har været til tango-show, marked og andre spændende ting.
Vi skal i dag ud og se fodbold, hvor Racing skal spille den sidste og afgørende kamp for at undgå nedrykning - det glæder jeg mig meget til, men er også spændt på at se hvor "vildt" det er.

Vi har allerede nu oplevet en masse ting, som har bidt sig fast;
Der er utrolig mange fattige i Buenos Aires, som bygger deres hjem af pap, plader og andet der kan isolere. Vi så blandt andet 4 mennesker som delte en madras, mens en anden hjemløs havde en kæmpe byld i hovedet. Her i byen er det også hele familier, som lever et liv på gaden...

Hvorfor stopper bilerne ikke, når der er grøn/hvid mand i fodgængeroverfeltet - det skal man lige vænne sig til og være opmærksom på, når man er i trafikken. Og netop trafikken er enorm - der er blandt andet verdens bredeste gade med ialt 16 kørebaner :-)

Det var alt for nu...
Mange hilsner
Casper

onsdag den 25. juni 2008

1. Mine overvejelser inden afrejse

Jeg vil prøve at komme med nogle af de overvejelser, som jeg har her dagen inden turen går til Buenos Aires inden turen går videre rundt i Argentina (se evt. Rejsen rundt i Argentina).

Jeg håber, at jeg kommer hjem med en masse ting fra min udenlandspraktik herunder; læring om hvordan de arbejder med børn i Argentina kontra Danmark, erfaring med en udenlandsk institution, som jeg kan bruge i fremtiden (evt. til at starte min egen institution op i udlandet), erfaring med en helt anden kultur, udviklling af min egen personlighed osv.

Med hensyn til den største faglige/personlige udfordring jeg får, tænker jeg på, hvor meget mit manglende sprog betyder (har taget spansk på aftenskole, men kan ikke meget mere end: dos cerveza por farvor :-) ahh det passer vist ikke helt, men groft sagt). For hvis ikke jeg kan udtrykke mig på spansk, så har jeg da en gevaldig udfordring - både personligt og fagligt. En anden ting er at jeg ikke ved om de i Argentina er bekendt med, at børn ikke har godt af fysisk afstraffelse - gør de mon det? Så kommer jeg i hvert fald i lidt af et dilemma. Det er jo nok også samtidig min største bekymring - jeg glæder mig bare så meget og er sikker på, at jeg vil kunne bearbejde nogle af de svære ting sammen med min kæreste Louise, som også er med på hele turen. Så jeg bekymrer mig faktisk ikke lige nu om noget - jeg glæder mig bare.
Noget af det jeg også tror bliver en udfordring er, at være dansk i udlandet. Ikke så meget det at få en hverdag til at fungere, men mere livet i institutionen, hvor de jo formentlig vil gøre ting, som er helt anderledes end vi gør i Danmark...

Det jeg kommer til at savne mest i Danmark er uden tvivl min familie - jeg har før holdt jul og nytår i udlandet uden noget familie og det var bestemt ikke sjovt - og det bliver det nok heller ikke i år. Men så er det jo godt at jeg denne gang har Louise med.

Introduktion til faglige elementer

Jeg ville under dette punkt beskrive forskellige faglige elementer, som er udstukket fra skolens side. Jeg vil her kort præcisere, hvad der kommer til at stå under afsnittet "Faglige elementer".

  1. Mine overvejelser inden afrejse
  2. Institutionsbeskrivelse
  3. Beskrivelse af mine mål
  4. Institutionens pædagogik
  5. En hverdagsbeskrivelse fra Bariloche, Argentina
  6. Om kulturen
  7. Inden hjemrejse
  8. Farvel og tak

Dette er kort skitseret, hvad der kommer til at stå under dette afsnit. Har du spørgsmål eller kommentar til noget, er du velkommen til at skrive til mig.


Mange hilsner
Casper Hauge, 05J på CVU Sjælland, Roskilde Pædagogseminarium.