Specielle dage

Jeg har her i denne nyhed valgt at samle alle datoer (helligdage mm.), som indtil nu har haft betydning for mit arbejde pa skolen. Jeg vil her lobende folge op med nye datoer.

10. august "Dia del Niño" - dagen som vi har derhjemme for mor og far, men her i Argentina, har de ogsa en dag for bornene.

16. august "Don Boscos dod" - hjernen bag disse skoler dode tilbage i 1888, men det er ikke for lang tid siden til at man ikke kan fejre ham. Cirkus og slikposer var der til bornene.

17. august "San Martins dod" - en helt i Argentina, som i tidernes morgen kaempede for specielt de fattige i bade Peru, Chile og Argentina.

5. september "Fiesta de Promociones" - denne fabelagtige fest var ikke for bornene i bornehaven, hvor jeg arbejder, men derimod for de store studerende pa seminariet. I 25 ar har Don Bosco inviteret alle byens skoler til en stor skonhedskonkurrence, hvor der dette forar deltog 14 piger fra byens skoler. De blev praesenteret som en anden amerikansk film og var inde 3 gange i forskelligt toj. Den mest sympatiske prinsesse blev karet, 2. prinsesse, 1. prinsesse og dronning.

11. september "Dia del Maestro" - dagen i dag er en fridag for alle laerer - inkl. mig. Den 10. september om aften var vi ude at spise middag (Asado, som er grillmad). Billedet ovenfor er fra den aften.

Forbrugssamfund vs. fattigdom

Jeg har valgt at lave min egen beskrivelse af institutionen, da jeg synes der mangler nogle ting i beskrivelsen vi har faet udleveret fra skolen - der er det faglige beskrevet, men hvad med det menneskelige, og alt det jeg har oplevet den sidste maned? Ved godt at det ville fylde meget, hvis jeg skulle proppe det ind under en overskrift :-) Men man oplever bare sa mange ting, som gor indtryk pa en.

Den forste maned har jeg gang pa gang provet at beskrive, hvad min uddannelse er - og det er faktisk ikke sa let, da det slet ikke, er det samme her i landet. Men det der uden tvivl har fyldt mest, er maden jeg er blevet taget i mod pa - man skulle simpelthen ikke tro, at der er sa mange sode, hjaelpsomme mennesker samlet pa et sted, men det er altsa tilfaeldet her i Bariloche pa Colegio don Bosco.

Nar man besoger steder som dette, bliver man rigtig opmaerksom pa, hvilket et forbrugssamfund vi lever i derhjemme - i hvert fald mange af os. Er der noget, som er gaet i stykker - kober man noget nyt, her i min bornehave leger bornene med gamle slidte spil, slidte papror, simple flade treakloder, som de banker sammen med olkapsler - og ved du hvad? De elsker det... Det er en helt anden verden hernede - det er fantastisk at se born tage til takke med simple slidte ting - det skal ikke vaere Bratz eller noget andet.... Det er altsa en oplevelse!!! Og her i centrum er det endda de mere rige foraeldre, som har deres born.

Noget andet jeg har oplevet den sidste maned er to foraeldremoder - hvor vi sad omkring 35 voksne rundt pa bornenes sma stole i et klassevaerelse i en stor rundkreds uden borde (det ma vaere guf for dig Lars R. :-) ). Jeg har vaeret med til personalemode med 40 voksne mennesker, som sidder og deler af deres kager og ikke midst den lokale drik her i Argentina, Mate, som er en te, man drikker af en lille kop med et specielt sugeror. Sa gar koppen ellers bare rundt om bordet :-) Og det smager altsa ikke sa godt.

Vi har fejret San Martin, som er en helt, som betyder meget for argentinerne. Det blev fejret med en stor fest og opvisning af born fra bornehave op til cirka 13 ar. Derudover har vi fejret Don Boscos fodselsdag, Dia del Ninos (bornenes dag) og alt muligt andet.

En anden ting som der forst rigtig gik op for mig, da jeg var til foraeldremode, var at det er en katolsk skole/institution. Jeg vidste det godt inden jeg tog herned, men man kan ikke forberede sig pa alt. Hver eftermiddag, nar man drikker te og spiser smakager med bornene, kan de sige en lille bon eller sende en tanke til personer/dyr.... men til foraeldremodet sad vi bare 35 voksne og sagde lige som trosbekendelsen i kor. Det er bare lidt noget andet, nar man sidder der med bornene - der virker det meget naturligt... eller hvordan man nu skal forklare det. Jeg fik i hvert fald et lille chok til foraeldremodet.

Sa noget helt andet er, at som du jo nok kan se pa billederne.. Sa lober bade born og voksne rundt i et slags forklaede - grunden til det ved de ikke rigtigt, men vi skal have et mode, hvor jeg skal have forklaringen. Det gor de bare, som de nu siger - det har de ikke taenkt pa.

Min chef har ogsa spurgt om jeg vil hjaelpe med at observere pa nogle born og komme med handleforslag dertil. Det lyder rigtig spaendende.

Mange hilsner
Casper

P.s Husk at se diasshowet, sa du kan se alle de fantastiske born, jeg er sammen med hver dag.

Beskrivelse af institutionen

Jeg vil her med billeder og tekst prove at beskrive den fantastiske institution, jeg er kommet i. Bornehaven jeg er i praktik i hedder "Colegio don Bosco" og ligger centralt i byen Bariloche i det vestlige Argentina - taet ved graensen til Chile. Bornehvaen er en del af en stor skole, som i alt har 1300 elever, hvoraf 60 af dem er i bornehaven. Hele grundlaget for denne institution startede for over 160 ar siden, da Don (father) Bosco abnede den forste af denne slags skoler i Italien. Ud fra et religiost synspunkt som er katolsk. Don Bosco abnede denne skole for de fattige born, som levede pa gaden, og den forste skole var kun for drenge. Han tog de born til sig, som ingen andre ville have og hjalp dem med at tilegne sig faerdigheder, sa de kunne klare sig gennem livet - blandt andet ved at laere dem at lave mad mm. Dette var i 1845, og i de efterfolgende ar blomstrede det med skoler for fattige born i hele verden - heriblandt Argentina. Derfor navnet Colegio don Bosco.


Som tidligere skrevet er jeg i bornehaven, som har i alt fire ansatte. En laerer til hver klasse (med 30 born i hver) en leder, som ogsa underviser i religion.

og til sidst en hjaelper, som ogsa er laerer, men er pa et kontor og laver alle de praktiske ting og er stand, in hvis der er en laerer syg eller de f.eks. skal pa toilettet. Sa tager hun over i klassen. Bornehaven har aben ca. 5 timer om dagen om eftermiddagen og bestar af folgende rum:
1 faelles rum
1 kontor
1 praktisk kontor med papir mm.
2 klassevaerelser, navnet pa stuerne er "Los Gatos" - Kattene og "Los Patos" - Aenderne.
1 lokale med spil, mus, marsvin, hammer og som, kokken og udklaedning.

Der er ingen have, ingen legeplads eller noget. Nar det er godt vejr gar vi nogle gange ned i skolegarden til de store born.

Bornehaven modtager penge fra staten, men er samtidig ogsa en institution, som fungerer via foraeldrebetaling. I bornehaven koster det 130 pesos pr maned (200 kr.), og i skolen er det 160 pesos (240 kr.). Men hvordan kan det nu vaere, nar Don Boscos ide var at arbejde med fattige born? For de her born (familier) er ikke fattige - altsa i forhold til andre hernede. Disse ekstra penge gar til at vedligeholde bygningerne og gar til ekstra laerer, som er tilknyttet i bornehaven og alle mindre klasser. Derudover er det ogsa brugerbetaling til boger, smakager, som de spiser hver eftermiddag, og diverse turer.


Men udover denne skole har man abnet en skole i den fattige del af byen, hvor man hjaelper born med trange kar til at laere at lave chokolade og undervise dem i el. Men det er en anden historie...


Nu tilbage til bornehaven, hvor jeg er i praktik.... Der er stor tilslutning til denne institution, da den er billig i forhold til andre skoler, men ogsa god. F.eks. er der lige nu 118 born pa venteliste til at komme ind i bornehaven, men der kan kun vaere 60....
Jeg har lagt en masse billeder ind i diasshowet, hvor jeg ogsa beskriver lidt, hvad man kan se pa billedet.

Opskrift pa beskrivelse praktikopholdet

Vi har fra University College SJ faet udstukket nogle retningslinier, som vi skal folge for at beskrive faglige elementer, som jeg allerede har beskrevet her pa siden. Men jeg vil med det folgende beskrive praecis, hvad det omhandler.

A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet)

- Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er…
- Den største faglige udfordring tror jeg bliver…
- Den største personlige udfordring tror jeg bliver…
- Min største bekymring er…
- Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er…
- Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok…
- Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket…

B: Institutionsbeskrivelse (Efter 4 uger)

Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning:

- Hvordan ser den ud? Hvor ligger den? Giv læseren en beskrivelse suppler med billeder.
- Hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen?
- Hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål).
- Er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra?
- Er der forældrebetaling/brugerbetaling?
- Normering

C: Beskriv dine mål (Efter 6 uger)

- Hvad ønsker du at opnå med din praktik? Hvilke mål har du sat dig? Hvilken viden vil du få brug for, for at nå dine mål?
- Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger)

- Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?
- Hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville bliver varetaget af pædagoger i Danmark?
- (Hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet?)
- Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?
- Er den styret af en ”læseplan” eller andre forordninger?
- Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?
- Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?
- Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?
- Hvordan ser en typisk dag- uge ud?

E: Indlæg i bloggen (efter 12 uger)

Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

F: Om kulturen (efter 16 uger)

- Hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper – og har det nogle betydning)?
- Hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)
- Hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det?
- Hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv?
- Hvilken institutionskultur er der på stedet? Er der diskussioner/refleksioner? Er der stærk styring fra ledelse? Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejse)

Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet?
- Fx ud fra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i?

- Hvad har du lært om dig selv?
- På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig?
- Hvorledes reagerer du i fremmede forhold?
- Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig?
- Andet?

H: Afrunding af din blog (Efter hjemkomsten)

Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem, samt et venligt farvel til dine læsere.

Tak til Mette Nymann, som har skrevet alt dette ind pa hendes blog - jeg sender en venlig tanke til Afrika :-)

Spaendende diskussion...

I gaar havde jeg en interessant dialog/diskussion med en ven, vi har faet her i Bariloche. Vi var hjemme ved hende og spise frokost og snakkede om, hvordan systemet/regeringen hjaelper de fattige folk. Folk som har gjort et stort indtryk pa mig, da vi baade har vaeret i La Boca (der hvor man siger, at de fattige bor), men ogsa alle de born, som man moder pa gaden - gadeborn. Vi har blandt andet set en dreng, som sad mellem papkasser for at holde varmen (jeg tog faktisk et billede af ham, men det er vaek sammen med de to tasker, som blev stjaelet fra os i Buenos Aires) en lille pige, som maske ikke var sa lille end da, da hun sad med en lille baby og tiggede penge. Men altsa disse oplevelser gor et stort indtryk pa mig. Naa nu tilbage til diskussionen. Hun sagde, at det var deres egen skyld at de var hvor de var - man ligger som man selv har redt, da hun mente at regeringen tilbod dem et hus og alt muligt - for de pa den made kunne komme vaek fra gaden - her snakker vi altsa om hele familier, som bor paa gaden. Uden helt at vide hvad regeringen i Argentina helt praecis gor for disse mennesker, var jeg nu ikke sen til at sige, at jeg ikke delte den mening. Jeg mener nemlig ikke, at man kan sige, at folk selv er skyld i, at de er, hvor de er - det er for let at gore og dermed skubbe ansvaret fra sig. Det er jo blandt netop vores opgave som paedagoger at hjaelpe disse folk - give dem nogle kompetencer til at handtere hverdagens begivenheder. Man hjaelper maske ikke disse folk ved blot at give dem penge - maske penge til flere stoffer eller andet - nej der hvor man maske kan hjaelpe dem er ved at stotte og vejlede dem. Sa ved jeg ogsa godt at det kan vaere svaert at hjaelpe folk, som ikke selv vil hjaelpes... Men man skal ikke give op.
Hmm bare nogle tanker jeg havde her nogle dage inden, jeg skal starte pa mit arbejde. Jeg glaeder mig rigtig meget, men er ogsaa meget spaendt. Jeg snakker nemlig ikke flydende spansk endnu - langt fra, men maske er born de bedste at laere det af. Sa det skal nu nok ga det hele :-) Jeg er i hvert fald klar og glaeder mig.

Folg mig her...

Det er nu ikke fordi, at jeg ikke oplever noget, at der ikke staar nye ting her pa bloggen, men fordi at vi primaert bruger den anden blog, som vi har lavet.
Det er www.louiseogcasper.blogspot.com
Der kan du folge vores rejse rundt i Argnetina, hvor vi nu er kommet til Bariloche.
Mange hilsner
Casper

La Boca - Maradonas fødeby

Vi er stadig i Buenos Aires, og de sidste 4 dage har vi brugt på at lære spansk! Men der har dog også været tid til at opleve Buenos Aires. Igår stod vi tidligt op for at lave lektier, hvorefter vi tog af sted for at købe færgebilletter til Uruguay (vi har nemlig besluttet at tage til Colonia og Montevideo i nogle dage). Da billetterne var købt, tog vi til La Boca, som er en fattig bydel i BA (Buenos Aires), dette er dog svært at se på den farverige hovedgade hvor alle turisterne kommer. Men udenfor dette område, hvor man bliver frarådet at komme som turist pga. stor risiko for overfald, hersker fattigdommen. We have been there :0) Men det er en anden historie, som i må vente med.

Vi startede med at besøge La Bocas stolthed, La Bombonera, det fodboldstadion, hvor Boca Juniors hører til. Her startede Diego Maradonas karriere. Vi så det fascinerende museum, men prikken over I'et var den guidede tur rundt på La Bombonera, hvor vi bl.a. var i spillernes omklædningsrum og nede på selve banen. Bagefter tog vi ned på det lokale marked i de kulørte gader, hvor der bliver solgt alt lige fra malerier, tøj, røgelse og alt muligt andet håndværk. Vores besøg sluttede med en kop varm cacao (her er det nemlig koldt!) på en cafe. Her var der live musik og tango! Derefter drog vi afsted til vores sidste timer med spansk undervisning.